Vitaminlignende stoffer

Naturlig solskærmende kur til din hud

Professor Hagen Tronnier, tidligere leder af Instituttet for Eksperimentel Dermatologi ved universitetet Witten-Herdecke i Tyskland, hvor han forsker bl.a. i betacaroten, har sammen med kolleger konstrueret et såkaldt reflektionsmåleapparat. Med dette apparat kan man nøjagtigt måle, hvor meget betacaroten der aflejrer sig under huden. Og det er vigtigt at få betacaroten nok. Professor Tronnier svarer her på nogle af de hyppigste spørgsmål om betacaroten:

Hvad gør betacaroten i i huden?

Betacaroten er et naturligt farvestof. I huden virker det som den normale pigmentering – det reflekterer lyset. Vi har i en undersøgelse konstateret, at en ekstra tilførsel af betacaroten under huden reducerer følsomheden over for UV-bestråling Det er frem for alt vigtigt for mennesker, der danner lidt eller intet pigment.

Hvis betacaroten er et naturligt lysbeskyttelsesmiddel, kan man så droppe kemiske midler?

Under ingen omstændigheder. Lysbeskyttelsesvirkningen af betacaroten er ikke særligt udpræget, den ligger ca. på 2. Men tager man inden ferien nok betacaroten (provitamin A), kan man nøjes med en mindre lysbeskyttelsesfaktor. Har man brugt en faktor på 20, kan man skifte til 10. Derudover behøver man i det hele taget mindre beskyttelsesmiddel. Og det er positivt, for også her gælder det, at lidt er godt, fordi der i de fleste produkter danner sig peroxider. Og de kan eventuelt fremkalde den såkaldte Mallorca-akne, kløende blegner, som fortrinsvis rammer kvinder under ferien.

Kan man gennem kosten få nok betacaroten til at opnå beskyttelse? Og hvor meget skal man tage?

Hvis man skal på ferie om 4 uger, er 50 mg daglig nok. Har man kun en uge, må man tage 150 mg. Naturligvis kan man få denne mængde via kosten, men hvem har lyst til at spise 3,8 kilo svinelever eller 13 kilo gulerødder om dagen?

I stedet tager man altså piller, men er de ikke farlige i disse mængder?

Betacaroten fra naturlige kilder – som alger – der findes i kapsler, er kosttilskud. Man kan ikke overdosere betacaroten. I modsætning til A-vitamin. Omdannelsen af provitaminet styres af enzymer, og kroppen producerer aldrig mere A-vitamin, end den behøver.

Betacaroten opfanger frie radikaler, der bl.a. også opstå under solpåvirkning. Det samme gør E-vitamin. Giver en kombination af de to substanser ikke en ideel beskyttelse?

I princippet jo. Betacaroten som en radikalfanger under huden og et solbeskyttelsesmiddel med E-vitamin i en koncentration på over 5 % – det giver god mening. Men det er ikke nok beskyttelse til en timelang solbadning. Sol er godt, men for meget af det gode er skadeligt.

Vidste du, at…

  •  at du kun ser farver og kan skelne mellem lyst og mørkt, når du får tilstrækkeligt A-vitamin? I vores øjnes nethindeceller befinder der sig det såkaldte synspurpur. Det er sammensat af et protein og A-vitamin. Under lyspåvirkning nedbrydes synspurpur, og der indtræder en kemisk reaktion, så en nerveimpuls ledes til hjernen. Denne proces gentager sig uafbrudt. Af denne grund skal der hele tiden fremstilles nyt synspurpur ved hjælp af A-vitamin.
  • kun 40 % af carotenoiderne i kosten forarbejdes i kroppen? Og af denne mængde omdannes kun ca. halvdelen til det vigtige A-vitamin.
  • et menneske livet igennem taber ca. 20 kilo hudceller? Den synlige hud består af et hornlag. Døde hudceller afstødes hele tiden fra huden. I løbet af 4 uger er overhuden helt ny.
  • også kroppen sparer på energien? Nye hudceller dannes overvejende efter midnat, når alle kroppens processer er på vågeblus?

Læs også
Carotenoider – solskærmen
Betacaroten giver effektiv beskyttelse mod solskoldning
Carotenoider og E-vitamin – din indvendige solbeskyttelse
Naturlig betacaroten beskytter mod røntgenstråler
Betacaroten og vaskulære sygdomme
Hvordan opdager man modermærkekræft?
Forbrugererfaring: Betacaroten gør huden klar til solen