Vegetabilske proteiner er tilstrækkelige

Er den laktovegetabliske kost sundest? Mange ting tyder på, at den laktovegetabilske kost sundhedsmæssigt set er den bedste. 

Mange mennesker ønsker ikke at spise kød og fisk, og moderne videnskabelige peger på farerne for åreforkalkning, som lurer, når man spiser dyriske fedtstoffer. Mange spørger derfor, om de vegetabilske proteiner er fuldt tilstrækkelige, eller om det fra et sundhedsmæssigt synspunkt er nødvendigt, at kosten indeholder kød. Rent principielt må det her fastslås, at alt protein i sidste instans stammer fra
vegetabilske produkter, idet planten fra kvælstof (N) og luftens kultveilte (CO2) danner proteinerne. Problemet er derfor, om man vil spise dette protein direkte fra marken eller lade det gå gennem et dyr først.
Mange forskere i mange lande har arbejdet med spørgsmålet om, hvorvidt de vegetabilske proteiner er tilstrækkelige, eller om kosten bør indeholde kød. Der er talrige rapporter, som vidner om, at både kvaliteten og kvantiteten af proteinerne i den laktovegetabilske kost er mere end fyldestgørende med hensyn til det normale proteinbehov. (Ved laktovegetabilsk kost forstås vegetabilsk kost med tillæg af æg og mælkeprodukter). Hvorvidt det i et bestemt område til en bestemt tid er muligt at få en fuldlødig kost uden kødtilførsel, afhænger derfor af de forhåndenværende fødemidler. Her i landet kan man sagtens få en laktovegetabilsk kost, som er fuldt tilstrækkelig med hensyn til proteiner. Dette gælder særlig efter at de nye sojaproteiner er blevet introduceret.

Sojaprotein - bedre end kød
Inden for de sidste år er der sket en betydningsfuld udvikling med hensyn til udnyttelsen af de værdifulde proteiner i sojabønner. Sojabønnen stammer fra Østasien, hvor den i nogle områder har været befolkningens vigtigste proteinkilde i flere tusinde år. Den første anvendelse af sojabønnen indenfor den vestlige civilisationvar i form af sojamælk, idet sojabønnen blev malet, og melet rørt ud i vand.

Sojamælk
Proteinerne i sojamælken er i kvalitet og sammensætning fuldt på højde med mælkens proteiner, og de tåles så vidt vides meget bedre end proteiner af dyrisk oprindelse. Ernæringsmæssigt står soja fuldt på højde med komælk, på enkelte punkter er den endda bedre. Sojamælk har herhjemme først og fremmest betydning for børn, der er allergiske (overfølsomme) overfor komælk. Dernæst for ældre mennesker, som kan drikke et mælkelignende produkt uden at få tilført komælkens mættede fedtsyrer. Ældre mennesker tåler sojamælk meget godt, og den vil kunne medvirke til, at de ældre ikke kommer i proteinunderskud.

Sojaprotein som køderstatning
Nu kan sojaprotein også fås i fast, spiselig form, idet det er lykkedes at fremstille fibre af sojaprotein, som kan anvendes til fremstilling af forskellige produkter, som ligner kød både hvad smag og konsistens angår. Sojaproteinerne har endog vist sig at være meget alsidige som udgangspunkt for fremstilling af køderstatninger, idet man kan opbygge disse med nøjagtig den sammensætning af både protein, fedt og sukkerstoffer, man ønsker.
Fordelene ved sojaprotein i forhold til kød hænger sammen med sojaproteins store indhold af umættede fedtsyrer i modsætning til de dyriske produkters indhold af mættede fedtsyrer.
Der er således 20% umættede fedtsyrer og 40% protein i sojabønnen, og sammensætningen og indholdet af de livsvigtige aminosyrer er meget fordelagtig.
Sojaproteinerne er meget letfordøjelig og er en ideel proteinkilde for ældre mennesker, som med meget små mængder sojaprotein kan få tilført tilstrækkeligt protein.

Umættede eller mættede fedtsyrer
Teorierne om fedtsyrernes betydning for blodets indhold af kolesterol og dermed for opståelsen af åreforkalkning, har de seneste år optaget forskningen meget.
Nogle forskere har med stor sikkerhed hævdet, at de har bevist de umættede fedtsyrers sænkende virkning på indholdet af kolesterol i blodet - først og fremmest hos personer, hvis blodkolesterol er højere end normalt. Andre forskere bestrider dog de ovennævnte resultater, og spørgsmålet er næppe løst, selv om visse ting tyder på, at der kan være noget om snakken. Angående spørgsmålet om, hvorvidt en kost, der er rig på mættede fedtsyrer, medvirker til at forhøje blodets indhold af kolesterol, synes der at være mere enighed.
Mange videnskabsfolk anbefaler i dag mennesker, som er kommet op i 30-40 års alderen, at skære ned på fødens indhold af produkter med et stort indhold af mættede fedtsyrer. Det drejer sig først og fremmest om dyrisk fedt, herunder også mælkefedt samt kokosfedt.

Er den laktovegetabilske kost sundest?
Mange ting tyder på, at den laktovegetabilske kost sundhedsmæssigt set er den bedste. Store undersøgelser i USA har således tydeligt vist, at en kødfri kost har en forebyggende virkning over for blodpropsygdomme både i hjertet og i den øvrige del af organismen.
En anden stor undersøgelse af 11.000 mænd, som ikke spiste kød eller fedt af dyrisk oprindelse, og som i det væsentlige var afholdende fra alkohol og tobak, viste store sundhedsmæssige forskelle fra normalbefolkningen. Det viste sig, at der i den nævnte gruppe kun forekom 50% af det forventede antal dødsfald af hjertesygdomme sammenlignet med normalbefolkningen. I øvrigt gjaldt den nedsatte dødelighed ikke blot hjertesygdomme, men også alle andre sygdomstilstande, først og fremmest kræftsygdomme. Selv om en hel del af den nedsatte sygelighed og dødelighed formentlig hænger sammen med, at gruppen afstod fra tobaksrygning, synes disse undersøgelser også at vise, at den vegetariske kost var medvirkende til den gode sundhedstilstand. 

Health News 2000