Artikler: 6180 * Produkter: 677 Kurguider: 246

· Home · Sitemap · Links

Genvej til livet Vitaminer og mineraler Naturmidler Naturlægemidler Ærlig sundhedsoplysning Økologi Opskrifter Vegetar-info Visdom Alternativ behandling Det fantastiske menneske Cancer / kræft info Test din sundhed Godt at vide Sport - motion - slank Menneskelige kvaliteter Sund kost Aktuelle produkter Forbrugererfaringer Urter og krydderier / alfabetisk

Lægevidenskaben og løgene

De forskellige slags løg har i Syd- og Østeuropa samt Orienten altid spillet en stor rolle som krydderi-, mad- og lægeplante. En sum af erfaringer samlet gennem århundreder belærte disse mennesker om, at løgene er fyldt med gode egenskaber. Portugiserne og jøderne er kendt for deres usædvanlige modstandskraft over for sygdomme; begge spiser store portioner rød- og hvidløg, som virker klart desinficerende (antibiotisk) navnlig i tarme og åndedrætsveje. Løg fremmer fordøjelsen, og folk med dårlige nerver eller søvnløshed bliver ofte hjulpet af at spise løg.
Et gammelt ord i Ungarn siger, at den, der spiser mange løg, ikke kender lægens husnummer, og et fransk, at spiser man hvidløg om foråret, spiser man sig til et godt helbred hele resten af året. Da den franske eks-præsident Vincent Auriol blev interviewet, sagde han bl.a.: Det værste, som hændte mig i min embedsperiode, var, at jeg af nærliggende diplomatiske grunde ikke kunne tillade mig at bruge hvidløg i maden.

Harald Harpøth fortæller: Efter kapitulationen var jeg læge for ca. 12.000 russere, som to-tre år havde været i tysk fangenskab. De havde de fineste tænder, jeg nogen sinde har set, og det fik mig til at tage en oplysning på deres kost. Det viste sig, at de spiste løg tre-fire gange om dagen og i store mængder - så det er muligt, disse alligevel har en betydelig stimulerende virkning på organismen.

Dr. med. J. Bichel kunne i Ugeskrift for Læger berette om et tilfælde, hvor forældrene til et 3-årigt skoldet barn ud over at bruge lægens lapissalve lagde rå løgskiver på den forbrændte hud. Det bevirkede, at helbredelsen skete langt hurtigere end normalt. Kommentaren er typisk for lægestandens vægring ved at anerkende de effektive husråd: Hvad der har bevirket dette i min praksis enestående lette sygdomsforløb skal jeg ikke udtale mig om ... Jeg er ganske enig med redaktionen i, at mit tilfælde ikke forøger bevisstyrken i dr. med. Kjær-Petersens lignende tilfælde synderligt, og ingen er vel mere klar over det end forfatteren selv, der ikke er mig bekendt for nogen sinde at have været uvidenskabelig - optimistisk - i sin tænkemåde, tværtimod. Når jeg har bedt om plads, er det med den tanke, at Danmarks mange praktici måske af og til har set parallelle tilfælde og vil bevæges til at rykke frem med dem.

Det sker, men desværre kun sjældent og næsten altid med negative kommentarer. Således viste en undersøgelse på Royal Victoria Infirmery i Newcastle, hvor 22 rekonvalescenter i alderen 19-72 år til frokost fik en portion rå løg, at de meget hurtigere kom i bedring efter at være behandlet for blødende mavesår.

Nu skulle man jo vente, at i det mindste almindelig nysgerrighed fik lægerne til at gå videre med denne opdagelse. Men nej - forelagt oplysningen sagde professor Tybjærg-Hansen på Rigshospitalet blot: "Jeg tror det er noget vrøvl. Havde der været noget om snakken, havde man nok forlængst fundet ud af det."

De seneste år har mange af de folkemedicinske erfaringer dog fået videnskabens blå stempel. Rigeligt med rå løg mindsker risikoen for åreforkalkning som følge af fed mad. To ernæringsfysiologer på universitetet i Utur Pradesh (Indien) studerede befolkningsgrupper, som spiste megen ris og fede fødevarer og havde en meget høj forekomst af hjertelidelser forårsaget af åreforkalkning. Den var langt mindre fremskredet hos patienter, der daglig spiste mange løg, og de indiske forskere opfordrer til en international undersøgelse for at finde de endnu ukendte stoffer i løg, der er aktive mod denne udbredte lidelse.

En britisk læge, dr. I.S. Menon, hørte, at franske bønder helbredte heste, som havde blodpropper i benene, med løg og hvidløg (indeholder bl.a. jod). Han lod forsøgspersoner spise fedtrig kost med og uden løg og konstaterede efter en længere periode, at løgene modvirkede hjertekarsygdomme på grund af deres kolesterolsænkende og fibrinolytiske egenskaber (modvirker sammenklumpning af blodet).

Frisk rødløg indeholder det blodtrykssænkende stof prostaglandin. Denne opdagelse blev gjort af K. A. Attrep på East Texas State University, det var tillige første gang, man fandt dette stof i en plante; alle hidtil isolerede stammede fra dyreriget.

Hvidløg (og andre løg) indeholder substanser med virkning som kønshormonerne, biokatalysatorer (fermenter), betydelige mængder A, B 1, B2 og C-vitamin. Den japanske forsker Fujivara opdagede, at stoffet allicin i hvidløg fremmer kroppens optagelse af det vigtige B1-vitamin. Allicinet forbinder sig med tarmindholdets B1 og danner et nyt stof allithiamin, der meget lettere og dobbelt så hurtigt som det ret vanskeligt fordøjelige vitamin trænger gennem tarmvæggen og optages af blodet.
Den skarpe lugt gør, at mange danskere ikke tør spise hvidløg, selv om de gerne ville. De bruger i stedet lugtfri præparater (kapsler). Men kun friske løg virker efter hensigten, og når det gælder sundhed eller helbredelse, må man virkelig gøre en dyd af nødvendigheden. Som en engelsk læge sagde i en samtale: - Hemmeligheden ved mit gode helbred er, at jeg spiser mange løg - skønt det jo nok kan være lidt svært at bevare det som en hemmelighed.

Health News 2000