Artikler: 6180 * Produkter: 677 Kurguider: 246

· Home · Sitemap · Links

Genvej til livet Vitaminer og mineraler Naturmidler Naturlægemidler Ærlig sundhedsoplysning Økologi Opskrifter Vegetar-info Visdom Alternativ behandling Det fantastiske menneske Cancer / kræft info Test din sundhed Godt at vide Sport - motion - slank Menneskelige kvaliteter Sund kost Aktuelle produkter Forbrugererfaringer Urter og krydderier / alfabetisk

Slank gennem motion

I løbet af året offentliggøres der i dags- og ugepressen talrige slankekure, hvis hovedbudskab er: spis mindre. På denne måde kan vi bekæmpe den stigende overvægt i Danmark.
Er dette nu rigtigt?
Jeg mener, denne betragtning er for ensidig. Min opfattelse af overvægtsproblemet er, at overvægtige stort set ikke spiser mere end andre, men derimod bevæger de sig mindre.

Forbrændingen skal op
Så overvægtsproblemet skal ikke primært løses ved at begrænse kalorieindtaget, men ved at øge forbrændingen, altså ved at bevæge sig mere.
Inden jeg uddyber mine synspunkter, vil jeg dog gerne fremhæve det arbejde, vores kosteksperter gør. Det er klart, at en lødig kost betyder meget for helbredet, og her vil jeg gerne fremhæve vores eneste professor i Human Ernæring, Arne Astrup, som gør meget for at forbedre vores kost.
Han har sammen med Søren Toubro offentliggjort en artikel i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal (4/1 1997), hvor de understreger, at vi bør spise langt flere kulhydrater: brød, kartofler, ris, pasta, frugt og grønt etc. for på denne måde at holde vægten i skak. Tidligere har prof. Astrup understreget, at vi først og fremmest skal spise kulhydrater, fordi de mætter mere end de andre næringsgrupper.
Dette er vigtige budskaber, som jeg selv er fuldstændig enig i.

Federe og federe
Men på trods af disse bliver vi alligevel federe og federe. Derfor må vi tage motionen til hjælp.
Foretager man korttidsstudier, 3-6 måneder, vil motionen kun i undtagelsestilfælde have nogen større vægtmæssig betydning. Men foretager man undersøgelser over flere år, er det motionen, der tæller. Husk i øvrigt på, at det ofte tager 10-20 år at tage 10-20 kilo på, så det er ikke så mærkeligt, at det tager 2-3 år at tabe disse 20-30 kilo.
Det forholder sig sådan, at vores appetitregulation er afstemt, så vores energiforbrug og vores energiindtag svarer nøje til hinanden. Dette gælder dog først, når vi kommer op på et passende højt energiforbrug, ca. 2.500 kcal eller godt 10.000 kJ (1 kcal = 4,2 kJ). Kun få danskere når op på dette forbrug i dag. I "gamle dage", før 1950, var det ganske anderledes, da var det gennemsnitlige energiforbrug oppe på omkring 3.500 kcal, og dengang var der stort set ingen overvægtige.

For lidt bevægelse
Så hovedproblemet for de fleste danskere er, at de bevæger sig for lidt, så lidt, så de hele tiden forbrænder færre kalorier, end de indtager. Og så kommer overvægten snigende, langsomt ,men sikkert for den "stillesiddende del" af befolkningen, som udgør ca. halvdelen af alle voksne danskere.
Heldigvis er flere og flere danskere blevet motionsaktive, fra ca. 15 pct. i 1970 til ca. 45 pct. i dag, men desværre er der så alle de andre, som endnu ikke gør noget ved det. Derfor bliver der flere og flere overvægtige danskere.
Hvordan griber man det praktisk an, hvis der er 10-20 kilo for meget i bugen? Man skal selvfølgelig gøre noget ved kosten, men endnu mere ved motionen.
Det er klart, at man skal spise fornuftigt, men også kulinarisk, f. eks. italiensk kost, kost, som de spiser omkring Middelhavet eller i Østen, der kan være særdeles velsmagende, og som indeholder mange kulhydrater, der også gavner.

Brænd fedt-kilo af
Motionen bør øges, så man kommer over et samlet kalorieforbrug på ca. 2.500, for herfra og opefter spiser man som sagt præcist det, man forbrænder. Desuden skal man så tabe de overflødige fedt-kilo, og det tager sin tid, men det er muligt.
I ét kilo fedtvæv er der ca. 7.000 kcal, nok til at ernære en voksen dansker i ca. fire døgn. Hvis man ligger på sofaen, forbrænder man ca. en kalorie i minuttet, 1.440 på et døgn.
Sidder man op, forbrændes ½ kcal/min. Står man op, går man i almindeligt tempo, er kalorieforbruget 5 pr. min., cykler man, er det 7, og motionsløber man, er det 10. Motionsløber man døgnet rundt, kan man altså forbrænde 14.400 kalorier svarende til 2 kilo fedtvæv. Jogger man 10 døgn i træk, er fedttabet 20 kilo, og så er målet nået!

Cykel som slankemiddel
Et sådant tempo vil jeg naturligvis ikke tilråde, men jeg illustrerer blot motionens muligheder.
Jeg vil gerne anbefale cyklen som et godt slankemiddel for den overvægtige, hofter og knæ bliver mindre belastede ved cykling end løb. Cykler man 15 minutter hver dag, tabes der 6 kilo fedt på et år, 30 minutter daglig betyder 12 kilos vægttab på ét år.
Gangen er vores naturlige transportmiddel, og også en god slankekur. Når man har gået én kilometer, har man forbrændt lige så mange kalorier, som man selv vejer (er vægten 95 kilo, forbrændes 95 kcal på én kilometer). Går man 20 minutter hver dag, taber man 6 kilo fedt på ét år.
I stedet for at tage på badeferie kan jeg anbefale en traveferie f. eks. på Madeira, Bornholm, i Sverige eller Norge på 14 dage. Går man ca. 25 kilometer daglig, og har man en mindre oppakning, kommer man hjem fem kilo lettere, end man drog ud. Og ikke nok med det, man har som ekstra gevinst fået flere muskler, og man har fået en oplevelse, der strækker langt ud over de almindelige feriers.
Som hjertelæge kan jeg ikke blot anbefale motionen som et sikkert slankemiddel, men også som et effektivt middel til at mindske risikoen for hjertesygdom, og som et middel til at forøge den daglige trivsel.

Kilde: Af speciallæge Peter Schnohr, JP 1997.

Health News 2000