| |
Alzheimers og nedsat hukommelse og indlæring
|
Gammel kinesisk urt virker som Alzheimers-medikament
Nye undersøgelser peger på, at den aktive substans i en kinesisk mosplante Huperzia serrata kan sættes ind i behandlingen af Alzheimers sygdom. Planten har i Kina i adskillige år været brugt i behandlingen af demens.
Alzheimers sygdom er karakteriseret af anormaliteter og degeneration af neuronerne i hjernen. Den vigtigste celle-til-celle substans i hjernen er acetylcholin, som vides at være af betydning for bl.a. den korrekte hukommelsesfunktion. Forskerne har gennem videnskabelige eksperimenter påvist, at den aktive substans i Huperzia serrata - huperzin A - forhindrer enzymet acetylcholin-esterase i at ødelægge acetylcholin. Derfor kan huperzin A øge koncentrationerne af acetylcholin og bringe lindring af sygdomssymptomerne ved Alzheimers sygdom. For nylig er det desuden blevet påvist, at huperzin A kan reducere celledød i nerverne.
Undersøgelser viser, at huperzin A ikke er toksisk, selv når det ordineres i 50-100 gange højere doser, end der kræves til behandling. Det gør Huperzia serrata til en særdeles lovende kandidat i behandlingen af Alzheimers, ligesom kliniske undersøgelser i Kina har fastslået, at huperzin A signifikant bedrer symptomerne hos patienter med demens- og hukommelsesproblemer.
Huperzia serrata forhandles som kosttilskud i den danske og udenlandske helsebranche.
Ref.: Xu, S. S. et al.: Huperzine A in capsules and tablets for treating patients with Alzheimer disease. Chung Kuo Yao Li Hsueh Pao. 1999 Jun; 20(6): 601-3.
Sun, Q. Q. et al.: A capsules enhance memory and learning performance i 34 pairs of matched adoloscent students. Chung Kuo Yao Li Hsueh Pao. 1999 Jul; 20(7): 486-90.
Health News 2001
GOGOGemechanics
|