Boneloc-sagen

• 1987: 

Et projekt, der skal føre til udviklingen af Boneloc-cement, støttes af Teknologistyrelsen, samt af Industri- og Handelsstyrelsen.

• 1989: 

Boneloc-projektet får endnu en omgang støttekroner fra ovennævnte styrelser. Wolff  Kaaber A/S, der på det tidspunkt skulle producere Boneloc-cement, kontakter Sundhedsstyrelsens lægemiddelinspektion vedrørende indretningen af den fabrik, der skal anvendes til produktion af knoglecementen.

• 1990: 

Boneloc-cementen tages i brug på Rigshospitalet. Forinden var der blevet gennemført en række forsøg, bl.a. på dyr. Der blev aldrig gennemført kliniske forsøg på mennesker, selv om sådanne forsøg var godkendte af to videnskabelige komiteer. Sundhedsstyrelsen blev aldrig oritenteret om, hvorvidt de kliniske forsøg var gennemført.

• 1991: 

Boneloc-cementen bliver markedsført i Danmark og bliver hurtigt udbredt til landets sygehuse. Sundhedsstyrelsens lægemiddelinspektion inspicerer fabrikken, hvor Boneloc bliver produceret. Inspektionen giver anledning til en række kritiske kommentarer om virksomhedens fremstillingspraksis, men cementens medicinske egenskaber bliver dog ikke undersøgt.

• 1993: 

April: Professor på Rigshospitalet, dr. med. Bjarne Lund, forsøger at få oplyst, om de rygter, der verserer om problemer med Boneloc-cementen, er rigtige. Centralsygehuset i Esbjerg og Hillerød Sygehus meddeler, at sygehusene har haft problemer med løsning af proteser, fastgjort med Boneloc. Andre sygehuse oplyser også om forskellige problemer.
Oktober: Boneloc-problemerne diskuteres på et møde i Dansk Ortopædisk Selskab. Bjarne Lund konkluderer, at man bør stoppe med anvendelsen af Boneloc. Daværende medicinaldirektør, Palle Juul-Jensen, deltager i dele af mødet - dog ikke mens Boneloc bliver diskuteret.

• 1994: 

Januar: Sundhedsstyrelsen udsteder et såkaldt eksportbevis til Boneloc-producenten.
Marts: Overlæge Ole Mogens Hansen retter henvendelse til Sundhedsstyrelsen og gør opmærksom på problemerne med Boneloc. Styrelsen svarer, at den ikke har lovgrundlag til at skride ind over for Boneloc.
Juni: Styrelsen udsteder endnu et eksportbevis til producenten.
Juli: En patient får erstatning hos Patientforsikringen på grund af fejl med Boneloc.
November: Sundhedsstyrelsen gøres opmærksom på diskussionerne i selskabet af overlæge dr. med. Nis Fredensborg. Kort efter sender Patientforsikringen et notat til Sundhedsstyrelsen om anmeldelser vedrørende komplikationer med Boneloc.

• 1995: 

Marts:  På et møde i det udvalg, der behandler hoftesagen fra Sundby Hospital, bliver Boneloc-cementen nævnt som en mulig årsag til proteseløsning. Daværende medicinaldirektør, Palle Juul-Jensen, deltager i mødet, men reagerer ikke på oplysningerne om Boneloc. Sundhedsstyrelsen gøres opmærksom på, at der i Norge er en artikel på vej om Bonelocs høje løsningsfrekvens. På en konsensuskonference præsenteres de norske opdagelser. Medicinaldirektøren deltager i konferencen. I slutningen af måneden bliver Sundhedsstyrelsen via den danske presse opmærksom på, at Boneloc er trukket tilbage fra det norske marked.
April: Sundhedsstyrelsen søger oplysninger om den norske artikel, som viser sig at stamme fra maj 1994. Den 6. april trækker producenten Boneloc-cementen tilbage fra det danske marked.

• Siden 1995: 

Boneloc-sagen diskuteres heftigt. Folketinget ender med at vedtage, at tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen skal foretage en undersøgelse af sagen. Kommissoriet udarbejdes af Sundhedsministeriet
(se artiklen: Store næser i Boneloc-sagen).

• 1999: 

Folketinget beslutter med lov nr. 397 af 2. juni 1999 at give alle Boneloc-opererede patienter adgang til at søge erstatning efter Patientforsikringsloven. Før var det kun patienter, som var opereret med Boneloc den 1. juli 1992 eller senere, der havde mulighed for at søge erstatning.

• 2004:

Patient for syg til at overvære Boneloc-retssag

Ni år efter, at det blev forbudt at bruge Boneloc-cement ved hofteoperationer, blev en retssag om brug af Boneloc torsdag indledt i Østre Landsret i København. Men retssagens hovedperson, den 87-årige Johan Zimling, havde ikkeselv mulighed for at møde op, da han på anden måned ligger indlagt på Rigshospitalet med stærke smerter i hoften.

"Jeg er decideret ked af, at jeg ikke er i stand til at følge retssagen, men jeg er i en tilstand af smerter, så jeg alligevel ikke ville være i stand til at følge retssagen", siger Johan Zimling til Ritzau.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er som chef for Sundhedsstyrelsen den øverste politisk ansvarlige og har dermed det formelle ansvar. Ministeren var ikke selv mødt op i Østre Landsret, men blev repræsenteret af kammeradvokaten, der krævede frifindelse.

Sagen er afvist to gange tidligere
Sagen er trukket i langdrag efter, at Østre Landsret i to omgange har afvist sagen. I begge tilfælde blev landsrettens afgørelse dog omgjort af Højesteret, så Zimling kunne gå videre med sagen.

I Østre Landsret argumenterede Johan Zimlings advokat Tyge Trier for, at Sundhedsstyrelsen brød loven, da styrelsen ignorerede henvendelser fra læger og klager fra patienter og dermed ikke førte ordentligt tilsyn med Boneloc.

"Vi skal have belyst, hvorfor det gik så galt, og vi skal have belyst, om ansvaret for Sundhedsstyrelsen indtrådte tidligere. Sagt på en anden måde skal vi have frem, hvor alvorlig Sundhedsstyrelsens overtrædelse af lovgivningen var", siger Tyge Trier.

Myndigheder indrømmer svigt
Centralt i de næste dages retsmøder bliver afhøringer af personer i Sundhedsstyrelsen, og på vidnebænken sidder den tidligere medicinaldirektør Gunnar Schiøler, opfinderen af Boneloc Jørgen Sten Jensen samt overlæger fra Rigshospitalet og fra sygehusene i Esbjerg og Glostrup.

Sundhedsministeriet har indrømmet, at myndighederne svigtede, da de ignorerede en lang række advarsler fra landets overlæger. Men sundhedsmyndighederne vil kun anerkende et ansvar fra marts 1994, selv om lægerne i et år havde sagt, at operation med Boneloc-cement var direkte skadeligt, og at man derfor skulle stoppe operationerne.

Johan Zimling blev opereret på Sundby hospital på Amager i august 1994 på trods af lægernes advarsler. Zimling har allerede fået en mindre erstatning for den mislykkede hofteoperation, men har krævet erstatning for tort, og så har Zimling gennem alle årene arbejdet for en retssag, så det principielle ansvar kan blive placeret.

460 patienter har fået erstatning
Foreløbig kan Boneloc eventyret gøres op i 460 mennesker, der af Patientforsikringen Danmark har fået udbetalt erstatning på i alt 23 millioner kroner, hvilket svarer til, at hver patient har fået lidt over 50.000 kroner for svie og smerte.

Samtidig bliver retssagen i Østre Landsret udslagsgivende for de mange andre retssager, der i Vestre og Østre Landsret afventer den principielle dom i Johan Zimlings retssag.

Kommentar: Hele Boneloc-sagen viser, hvor vigtigt det er, at den enkelte tager vare på sin egen sundhed, i stedet for kritikløst at forlade sig på de offentlige sundhedsinstanser. Videnskabelige undersøgelser har vist, at et dagligt   calciumtilskud er i stand til at forebygge mange knogleskader. Et sådant tilskud er helt uskadeligt og kan anbefales alle over de 40. 

Health News 1998