|
|
| |
Cancer - flere og flere rammes
|
Ifølge Ugeskrift for læger den 7. juni 1999 får stadig flere danskere kræft, og det skønnes, at der i kalenderåret 2000 vil opstå omkring 27.200 nye tilfælde i befolkningen. Mens de seneste tal fra USA viser, at både antal nye tilfælde og dødsfald af kræft hastigt er på vej ned, stiger kræftdødeligheden altså forsat hos os.
Eksempelvis får ca. 3.500 kvinder hvert år stillet diagnosen brystkræft, og hver 10. kvinde vil i løbet af sit liv få brystkræft. Siden begyndelsen af 1960'erne er hyppigheden steget med mere end 50 pct., og der er intet, der tyder på en opbremsning. En tredjedel af alle kræftsygdomme har kendte sygdomsårsager, og blandt disse er tobaksrygning langt den vigtigste enkeltfaktor.
En anden vigtig årsag er den forurening, der stammer fra trafikken. Trafikken er hovedkilden til luftforureningen i de danske byer, og undersøgelser peger på, at denne er en vigtig årsag til lungekræft.
I 1989 konstaterede en amerikansk undersøgelse en 70 pct. øget risiko for kræft hos børn, der boede ved veje med over 500 passerende biler pr. døgn i forhold til børn, der boede ved mindre trafikerede veje.
Forskerne mener på baggrund af de eksisterende undersøgelser, at forurening af byluft samt erhvervsmæssig udsættelse for udstødningsgasser sandsynligvis øger risikoen for lungekræft, mens trafikrelateret luftforurening ved boligen formentlig ikke øger risikoen for kræft hos børn.
Health News 1999
|
|