Efter dr. med. L. Wegener, Tyskland
De dybereliggende årsager til sukkersyge anses almindeligvis for ukendte, men man (det vil her sige lægerne) mener, at arvelige forhold, manglende motion og for meget mad spiller en rolle.
Dr. L. Wegener fremdrager i "reform-rundschau" (1975) for stort sukkerforbrug og mangel på B1-vitamin som de vigtigste årsager. Det er kendt, at B1-vitamin har betydning for kulhydratomsætningen, men mangel på vitaminet nævnes normalt ikke blandt sukkersygens årsager.
Sukker er vort drivstof. Det føres rundt med blodet og udnyttes i hjertet, musklerne og andre steder i kroppen, hvor der udføres arbejde. Vi har alle sukker i blodet, 80 til 120 enheder. Mange har imidlertid mere, måske 200, 300 eller endnu mere. Instinktivt optræder da en tørstfølelse for at blodet kan fortyndes. Nogle gange tapper nyrerne også sukker af fra nyrevæsken og fører det til blæren til udskillelse med urinen. Findes der for meget sukker i urinen, siger man, at den pågældende har sukkersyge.
Det store sukkerindhold i blodet gør dette tykkere. Derfor må hjertet pumpe kraftigere og blodtrykket stiger til 150, 200, 250 eller mere. Må et hjerte arbejde for kraftigt i 20, 30 år og længere, bliver det tidligere udkørt. Det tykke blod kan i hænder og fødder let komme ind i en blindgade. Det kan ikke forny sig mere, og der kan opstå koldbrand.
Den sukkersyges tykke blod afsætter slagger på blodkarrenes vægge, som gradvis mister deres elasticitet og forhærder. Forkalkes og indsnævres hjertekransårerne og forstoppes de af størknet blod, kan der indtræde hjerteinfarkt.
Er sukkersyge med dens svære skader uundgåelig? Under første verdenskrig opdagede man, at antallet af sukkersyge-tilfælde faldt betydeligt og under anden verdenskrig gjorde man den samme erfaring. Uden hvidt sukker og med mørkt brød af alle kornets bestanddele svinder sygdommen. Efter krigen kunne man overbevise sig om det omvendte. Med franskbrød, sigtebrød, rundstykker, kager og meget hvidt sukker bliver sygdommen til en uophørlig epidemi. Hvordan kan det forklares?
Brød, kartofler, salat, grønsager, frugt og honning bliver i leveren til dels forarbejdet til sukker, vort drivstof. Sukkeret oplagres mere eller mindre i leveren, alt efter hvor meget eller hvor lidt arbejde, der ydes. For at kunne oplagre sukker behøver leveren vitamin Bl. Alle naturligt søde næringsmidler indeholder den nødvendige mængde vitamin Bl. Også korn, det være sig hvede, rug, havre eller ris besidder i kimen tilstrækkeligt vitamin Bl, ligeså fuldkornsbrød og mørkt knækbrød, men ikke hvidt brød, sigtebrød, rundstykker og kager. Derfor består der ved gennemsnitskosten en konstant mangel på vitamin Bl. Vi behøver daglig 1,6 mg, men gennemsnitsborgeren får kun 0,8 mg. Kroppen forsøger da at stjæle vitamin B1 fra bugspytkirtlen og fra tarmen, hvor vi også selv kan fremstille det. Da kommer tarmen til at mangle vitaminet, hvilket kan medføre oppustethed, kramper og vinde. Finder kroppen ikke tilstrækkeligt vitamin Bl, kan sukkeret ikke oplagres i leveren, og det trænger ind i blodbanen. Sukkersygen begynder.
Endnu hurtigere går det, når man overdriver med hvidt sukker. Det hvide sukker udvindes af sukkerroen eller af sukkerrøret. Man fremstiller også sirup af sukkerroen. Det smager sødt og kan være et værdifuldt næringsmiddel. Men behandlingen går videre i utallige trin, indtil det ønskede hvide sukker er færdigt. Man har da opnået at få et storartet sødestof, men intet næringsmiddel. Det hvide sukker kan som før nævnt ikke forarbejdes i leveren, fordi det mangler vitamin Bl. Er vitaminet ikke til stede fra andre kilder, flyder sukkeret direkte ud i blodet, og sukkersygen opstår desto hurtigere.
Mange mener, at den lille mængde sukker, de spiser daglig, ikke kan være så farlig. På dette punkt tager de grundigt fejl. Sukkerforbruget har allerede forlængst overskredet ethvert naturligt mål. Omkring år 1900 forbrugtes per hoved og år 4 kg sukker. I dag bruger vi til drikke, kager, marmelade, is, chokolade, safter m.m. 40 kg sukker om året. Det årlige brødforbrug - 65 kg - falder stadig, sukkerforbruget - 40 kg - stiger stadig. Sukkersygen optræder derfor hyppigere og alvorligere.
Hvad skal vi gøre for at undgå sukkersyge? Kun spise brødvarer lavet af det hele malede korn og undgå alt, som indeholder hvidt sukker. Derudover daglig spise to spiseskefulde sojamel, som indeholder en del B1-vitamin og desuden er den af verdens planter, der indeholder mest lecithin, som er godt for nerverne. Man kan også i en periode daglig tage ca. 50 g hvedekim eller 10 g tør ølgær, som begge alene giver en dagsdosis B1 -vitamin og dermed gradvis kan afhjælpe en mangel på vitaminet.
Health News 1977
·
Home ·
Sitemap ·
Links
