Artikler: 6142  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Depression: patienterne svigtes

Psykolog og mag. art. Thomas Nielsen, der er lektor ved Psykologisk Institut ved Århus Universitet, mener, at det offentlige sundhedssystem ofte svigter personer med depressioner.
På baggrund af den tilgængelige forskning på området mener Thomas Nielsen, at der ikke er et eneste godt argument for ikke at give personer, der lider af depressioner et reelt frit valg til at vælge behandlingsmetode.
"Det er et skråplan, at man altid kalder depression for en sygdom, da mange mennesker der behandles for en middelsvær depression kan være fuldstændigt raske i enhver medicinsk forstand," konstaterer Thomas Nielsen.
Han understreger, at folk kan lide af ufattelige skuffelser og frustrationer, der nager dem, uden de selv kan gennemskue det.
"Sådanne belastninger kan sidde og nage meget i sjælen, uden det har noget som helst med forkerte stoffer i hjernen at gøre. Alligevel kan det give en forfærdelig nedtrykthed som virkelig er en depression. Det har altså ikke noget med kemi at gøre, men drejer sig om en ophobning af modgang, der overvælder en, så man mister grebet om livet".
Ifølge Thomas Nielsen er disse tilfælde ofte utroligt svære at gennemskue selv for fagfolk inden for det psykologiske felt.
"Vi kan roligt sige, at psykologien er en meget yngre og meget mindre fremskreden videnskab end medicinen".
Han henviser til de anderledes kæmpeformuer og økonomiske kræfter, der står bag den biologiske indsats på området.
Der er gigantiske økonomiske interesser knyttet til udvikling af medicin, og sådanne midler findes slet ikke på det psykologiske område. Der er jo ingen, der kan score kassen på at udvikle gode psykologiske behandlingsmetoder.
Thomas Nielsen beklager, at det ofte er de økonomiske og ikke de reelle videnskabelige og idealistiske interesser, der er drivkraften bag forskningen.
"Det gør i mine øjne billedet meget skævt. Og når man så tænker på, hvad læger får tilsendt af pragtfulde prospekter med vidunderlige farvebilleder fra medicinalbranchen, sat op mod hvad de hører om de psykologiske alternativer, som allerhøjst er et lille kvæk i pressen".

Helath News 2000



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012