| |
Kaffe øger risiko for ledegigt
|
Det har man vidst i helsebranchen i 40 år
Kaffedrikning kan øge risikoen for at blive ramt af ledegigt dramatisk. Det viser en finsk undersøgelse, offentliggjort i det internationale tidsskrift Annals of the Rheumatic. Forskere fra det Nationale Folkesundhedsinstitut i Helsingfors har gennem 15 år fulgt 19.000 mennesker, hvoraf ingen havde ledegigt til at starte med. Blandt dem, der drak mere end fire kopper om dagen, var der dobbelt så mange tilfælde af sygdommen som blandt dem, der drak mindre kaffe. Og de, der drak over 11 kopper om dagen, var 15 gange så ramt som dem, der overhovedet ikke rørte kaffe. Ifølge de seks forfattere er det et endnu uidentificeret stof i kaffe, der kan udløse en reaktion, der fremskynder udviklingen af ledegigt.
PS.: Måske er det glemt, men det er gammel viden, at purinsyre i kaffe er en af synderne.
Vidste du, at
- Danskerne køber hvert år for godt 3,5 milliarder kaffe
- Godt 2 procent af en families gennemsnitlige husholdningsbudget bruges til kaffe
- Kun i Finland og Sverige drikkes der mere kaffe pr. indbygger end i Danmark
- Hver dansker bruger ca. 20 poser kaffe om året
Health News 2001
GOGOGemechanics
|