|
|
| |
Sodavand giver fede børn
Der bliver stadig flere tykke børn i Danmark. Foruden tv-kiggeri og sidden foran computeren er det store sukkerforbrug blandt hovedårsagerne. I de senere år er salget af sodavand steget voldsomt, og den sukkerholdige drik konsumeres daglig i litervis af de danske børnefamilier. En af måderne til at begrænse forbruget er at lægge en ekstra afgift på sodavand. Rådet kommer Vibeke Manniche, der er børne- og ungelæge i Frederikssund kommune. Hun oplever, hvordan sodavand, saft og juice i den grad har holdt sit indtog i børnekosten og støtter derfor SF, der i sit udspil til næste års finanslov blandt andet foreslår en ekstra afgift. Partiet mener, at sodavandsafgiften foruden at skaffe 1,5 milliarder kroner ekstra i statskassen til ældre-, børne- og uddannelsesområdet, også kan løse et ernæringsproblem. Health News 2001
|
|