Igennem de seneste 20 år er der blevet sparet i det danske sundhedsvæsen, så meget at det har kostet 100.000 dødsofre. Det er hvad der står at læse i "Pengene eller livet!", en ny bog skrevet af professor og overlæge ved Rigshospitalet, Niels Højby.
"Det er dødsfald der kunne være undgået, hvis disse mennesker i stedet havde levet i Sverige", siger han.
Det danske sundhedsvæsen var for 30 år siden blandt de 4 bedste i verden målt efter befolkningens middellevetid. I dag ligger Danmark på en 34. plads efter lande som Den Dominikanske Republik. Niels Højby giver i bogen sin forklaring på nedenstående rutschetur:
1970: Danmark 4. længste middel-levetid i verden (Hilmar Baunsgaards VKR-regering)
1977: Danmark 7. længste middel-levetid i verden (Anker Jørgensen-regering)
1990: Danmark 17. længste middel-levetid i verden (Poul Schlüter-regering)
1992: Danmark 22. længste middel-levetid i verden (Poul Schlüter-regering)
1994: Danmark 29. længste middel-levetid i verden (Poul Nyrup-regering)
1998: Danmark 34. længste middel-levetid i verden (Poul Nyrup-regering)
Niels Højby: "Pengene eller livet", Aschehoug (2001).
Health News 2001