Gelé Royal gi’r energi, sundhed!

Frisk Gelé Royal udgør bidronningens ernæring - Hvilke virkninger har denne substans på mennesker? Vi har sammenfattet nogle ældre forskningsresultater

Chauvins  og andres forsøg med mus har givet modstridende resultater. For at kunne sige os noget må de gentages på bredere basis. Formodede virkninger på vækst, kimkirtler, udholdenhed, blod osv. kunne ikke bekræftes. Hos kaniner kunne der iagttages en let tiltagen i de hvide blodlegemers tal og en reduktion af calcium og proteiner i serummet.

Forsøg med mennesker bringer vi efter Chauvin Traité bd. 3,1968, med alle forbehold: Hans ven Lenormand havde omkring 1950 givet en indsprøjtning af frisk Gelé Royal til en patient, som havde mistet al kropslig og åndelig aktivitet, (han har formentlig her taget risikoen, fordi der ikke kunne forårsages mere skade). Virkningen var forbløffende: Inden for 3 dage var manden igen i orden, og almenbefindendet var godt.

Destrem  i Bordeaux gav (1956) med to dages mellemrum 134 patienter intramuskulære indsprøjtninger 6-12 gange med i hvert tilfælde 20 mg frysetørret Gelé Royal. Han udvalgte 70-75-årige, der led af alderdomssymptomer som appetitløshed, afmagring og depressioner. I reglen viste virkningen sig efter den 6. injektion. Appetitten vendte tilbage, vægten steg, og den syge følte sig bedre. Hos personer med for lavt blodtryk sattes dette i vejret, men hos personer med for højt blodtryk skete dette ikke.

Destrem prøvede også med unge, som led af psykisk-nervøse forstyrrelser med selvmordstanker, tungsind og ængstelighed. Mange var allerede på anden måde blevet behandlet.

Også her var resultatet godt. Patienterne følte sig bedre, kunne atter sove, ja, det kom til fuldstændig helbredelse. Og peroral indtagelse (gennem munden) virkede ikke dårligere end indsprøjtninger.

Destrem er overbevist om, at Gelé Royal fortjener stor interesse især ved behandling af alderdomssymptomer. Naturligvis vidste patienterne ikke, hvad de fik. Virkningen blev også kontrolleret med placebo-forsøg (placebo - man giver den syge ting der ser ud som lægemidler, men som i virkeligheden ikke er andet end vand, sukker e. lign. På denne måde kan man konstatere, hvad der beror på et lægemiddels faktiske virkning og på indbildning).

Sarrouy, Raffi og Leutenegger,  Algier, gav Gelé Royal ved stærk underernæring. Undertiden modstår vævssvindet (hypotrofi) de gængse midler som transfusion af proteinopløsning, mælkepræparater, antibioterapi osv. Med Gelé Royal fik de en hurtig vægtforøgelse, en bedre almentilstand, kraft og appetit. Børnene havde ikke længere det forvredne ansigtsudtryk, de fik farve, blev livlige, deres passivitet forsvandt. Man måtte ganske vist gå ud over den daglige dosis på 7-8 injektioner for at opnå gode resultater. Autosuggestion kunne her med sikkerhed udelukkes.

Mormone, Nunziata og Spina gav underudviklede (dystrofiske) spædbørn intravenøse injektioner med Gelé Royal-ekstrakt, hvorfra proteinet var blevet fjernet. Også de iagttog forbedringer i vægt, blodets sammensætning appetit og almenbefindende. Blodsukkeret i kapillærerne og venerne steg allerede efter en halv time med 47 %, efter en time med yderligere 22 %. Thom-testen var positiv. Bullenskab i huden, blodsænkning og de hvide blodlegemers glycogen-spejl blev påvirket i gunstig retning.

Lenzi, Murano og Martinetti  fandt efter doseringer på 100-200 mg Gelé Royal en forøgelse af iltomsætning også uden ændring af blodet.

Virkningen af peroral indtagelse (gennem munden) er omstridt. Italienerne  Properi, Ragazzini og Francalancia  gav (1956) 4-22 måneder gamle børn, som led af livstruende fordøjelsesforstyrrelser, 10-50 g Gelé Royal over en periode på 11-61 dage. Virkningen på vægt, blodets sammensætning og proteinindhold var tilfredsstillende. Desværre anfører de ikke yderligere enkeltheder.

Martinetti og Caracristi  konstaterede en øget iltomsætning på 24 % hos 14 børn efter 50 mg Gelé Royal. De mener, at en sådan virkning ikke alene kan skyldes en så lille mængde Gelé Royal. Der kan måske foreligge en specifik virkning på blodsukkeret.

Telatin konstaterede (1956) hos psykisk-nervøse børn en forbedring i vægt og sindsstemning.

Weber  gav i 3-12 måneder spædbørn, der led af mongolisme, daglig 100 mg Gelé Royal. Mongolisme er en alvorlig forstyrrelse i individets udvikling, forbundet med vækstforstyrrelser, misdannelser, nedsatte kirtelfunktioner og åndsvaghed. Karakteristisk er synsforstyrrelser, øjenlågenes mongolfold, sprukken tunge, underudviklede hånd- og fodknogler, hjertemisdannelser og underudviklet hjerne. Trods en sådan massiv abnormitet mener direktøren for Breslaus psykiatriske børneklinik at have konstateret en tydeligt hurtigere åndelig udvikling og en tilbagegang af bevægelsesforstyrrelser. Han holder på, at Gelé Royal er alle andre medikamenter »overlegen uden sammenligninger« (ikke offentliggjort arbejde).

Decourt  gjorde (1956) forsøg med dagsdoser på 25 mg. Hos 60 % af de sunde var der ikke noget at bemærke, 40 % viste tegn på eufori (ekstra oplagthed), større modstandskraft i forbindelse med anstrengelser, undertiden en vis fortumlethed. Det kom hverken til tilvænning eller efterfølgende depressioner. Også væsentlig svagere doseringer virkede. Alment øgedes appetiten. Desuden skete der en forbedring af sprukken hud (keratotracose), selv om præparatet ikke blev anvendt direkte på huden, men indtaget gennem munden. Med stærkere doser kunne man bedre end med andre midler indvirke på seboré (sygelig forøgelse af hudfedtudskillelsen, så huden bliver fedtet, skinnende og gullig).

Destrem  har (1958) oplyst om påfaldende gode resultater med mundtlig indtagelse i behandlingen af alderdomssymptomer (ikke offentliggjort). 

Man kunne også citere nogle russiske resultater. Men de er kun lidt holdbare, fordi Gelé Royal her blev brugt sammen med andre substanser Der blev talt meget om Gelé Royal på den internationale biavlerkongres i Prag i 1963. Men deltagerne kunne ikke sige noget om hverken årsagen til stoffets virkninger eller den optimale dosering. Derfor blev kongressens præsident, dr. Jaroslav Svoboda, anmodet om at undersøge disse spørgsmål. Men han kunne ikke på den efterfølgende kongres i Bukarest i 1965 fremvise positive resultater. Der kom dog nogle nye rapporter frem om behandling med Gelé Royal.

E. Malei, M. Pacenovska og D. Zarnuskovska  fra hudklinikken i Safarik havde behandlet vorter med det tjekkiske middel Vita-Apinol, der indeholder 1 % Gelé Royal. Med daglig påsmøring af midlet kom 10 af 16 patienter af med deres vorter. Nu er vorter ikke noget godt objekt til en sådan afprøvning. De reagerer på mange forskellige ting og på psykisk påvirkning. Slående var derimod et tilfælde af lupus (hudtuberkulose). Den syge havde lidt heraf siden 1946 og kom 1961 på klinik i en måned. Da han blev udskrevet, var der endnu spor af ar i huden. I 1963 brugte han 6 g af en salve af honning og Gelé Royal. Efter 3 måneder var også det sidste spor næsten forsvundet. Man kunne betragte ham som helbredt.

En anden patient havde siden 1945 lidt af kronisk erytem (diffus rødme af huden eller dele af denne) i ansigtet. I 1958 brugte han 5-6 g af en salve indeholdende Gelé Royal. Erytemen forsvandt. Men han bruger for en sikkerheds skyld hver sommer stadig 2-3 gram af salven. Lægerne kunne ikke finde spor af erytem. Alligevel betragter man ikke resultatet som noget bevis, fordi sådanne fænomener undertiden også forsvinder uden behandling.

I 1964 berettede bulgarerne  R Peitchev, S. Baikuchev og N. Nikiforov  om Gelé Royal-forsøg med gamle mennesker fra 60-100 år. De dannede 3 grupper på hver 10 personer. Den første gruppe fik hver uge 4 gange en intramuskulær injektion på 100 ccm Gelé Royal (en utrolig stor mængde, det må dreje sig om en fejlagtig oplysning!). Den anden gruppe fik en injektion med 5 ccm 2 % novocainopløsning. Den tredje gruppe fik ingenting. Resultatet efter 3 uger: Hos 5 personer var blodtrykket sunket med 20-60 mm, 8 følte sig styrkede, 1 havde bedre appetit og kunne sove bedre. Desværre mangler angivelse af, hvilken gruppe det drejede sig om!

Selv om man endnu ikke ved noget om årsagerne til Gelé Royals virkning, er forsøgene blevet fortsat i USSR, Rumænien, Jugoslavien, Italien, Belgien, Kina, Polen, USA osv. Disse sidste oplysninger findes i prof. N. Joirisch's bog: »Bierne som flyvende farmaceuter«, Moskva 1968. Tyskerne holder sig kritisk tilbage. Måske vil nye forskningsresultater bringe større klarhed og en udligning af de to ekstreme standpunkter: overdreven ros og total afvisning.

Læs også:
Gelé Royal - førsteklasses næring og skånsom medicin - et fornuftigt valg