Astragalus Complex - immunstyrkeren

Astragalus  (Astragalus membranaceus,  kin. Huangqi)  er hjemmehørende i Nordkina og i provinserne Yunnan og Sichuan. Den medicinske del er roden, som indsamles om foråret, når planten er 4-7 år gammel. Der findes ca. 2.000 typer astragalus verden over, men den kinesiske version er blevet undersøgt både kemisk og farmaceutisk. Laboratorieundersøgelser og kliniske studier bekræfter plantens evne til at styrke immunsystemet, bekæmpe bakterier, virus og betændelse, beskytte leveren og virke som et vanddrivende middel og adaptogen.

Historisk eller traditionel brug.  Shen Nung, grundlæggeren af den kinesiske plantemedicin, klassificerede kinesisk Astragalus som en fremragende plante i sin klassiske urtebog " Shen Nung Pen Tsao Ching" (ca. 100 f. Kr.). Det kinesiske navn "huangqi" oversættes til "den gule leder", hvad der henviser til rodens gule farve og dens status som en af de vigtigste styrkende urter i traditionel kinesisk medicin. Her bruges den mod nattesved, træthed, svaghed, appetitmangel og diarré.

Aktive indholdsstoffer:  Astragalus indeholder talrige bestanddele, herunder flavonoider, polysaccharider, triterpene glykosider (f.eks. astragalosider I-VII), aminosyrer og spormineraler. Forskere ved M. D. Anderson Hospital i Houston, Texas, bekræfter urtens immunstyrkende virkninger. Astragalus synes at genoprette T-celletallene (en særlig type hvide blodlegemer, der hører til lymfocyt-familien) til normale niveauer hos nogle kræftpatienter.

Anvendelse:  Immunstyrkelse - cancer - vanddrivende middel - adaptogen - for højt blodtryk - kredsløb - leverbeskyttelse: Astragalus er en af de mange urter i kinesisk fu-zheng terapi, som behandler sygdomme ved at hjælpe kroppens eget forsvarssystem. I Vesten beskriver vi denne proces som en styrkelse af immunsystemet. Forskerne mener, at Astragalus' evne til at styrke immunsystemet skal føres tilbage til polysacchariderne, især drejer det sig om astragalan I, II og III, samt til saponiner og triterpener.

Den videnskabelige interesse for Astragalus blev stimuleret af kinesiske forskergrupper i midten af 1970'erne. Forskerne søgte at afdække grundlaget for den gamle fu-zheng praksis og finde ud af, om Astragalus har nogen værdi i den moderne medicin.

I det moderne Kina anerkendes tre former for medicin - vestlig medicin, traditionel kinesisk medicin og en kombination af de to.

Forskerne var klar over, at kemoterapi og strålebehandling tenderer til at undertrykke immunsystemet hos cancerpatienter, hvilket gør dem mere udsatte for at blive ramt af andre sygdomme. Derfor undersøgte de Astragalus' muligheder for at øge disse patienters immunforsvar. Forskerne begyndte deres arbejde i 1975 og offentliggjorde deres resultater omkring 1980. Ifølge undersøgelserne stimulerer Astragalus knoglemarven, der ellers er belastet under kemoterapi og strålebehandling, til at producere flere hvide blodlegemer, immunsystemets første forsvarslinie. Den øger også disse cellers evne til at opsluge indtrængende partikler som virus og bakterier. Forskerne rapporterede desuden, at Astragalus mildner forgiftningen i mave-tarm-kanalen hos patienter, der gennemgår en konventionel kræftbehandling. Resultatet var en signifikant stigning i overlevelsesraten for de patienter, der fik både fu-zheng terapi og vestlig cancerterapi.

Astragalus kan også styrke immunsystemet i andre situationer, tilsyneladende ved at understøtte kroppens naturlige dræberceller. Nogle undersøgelser har fokuseret på urtens evne til at bekæmpe virus, men den har ikke vist sig effektiv over for HIV, den virus der forårsager AIDS.

Andre undersøgelser viser, at roden virker som et vanddrivende middel, der skyller systemet ud. Og når mus fik et afkog af roden i en 3-ugers periode, øgedes deres svømmetid, det samme gjorde deres kropsvægt, hvilket tyder på, at roden har en adaptogen-virkning. Andre eksperimenter viser, at Astragalus kan hjælpe med at nedsætte blodtrykket, udvide blodkarrene og forbedre kredsløbet. Siden starten af 1990'erne har flere hold asiatiske forskere påvist, at Astragalusrod beskytter leveren over for toksiske bestanddele.

Dosis:  I kinesiske bøger om urter anbefales det at tage 9-15 gram pr. dag af de rå urt som afkog. Kosttilskud indeholder typisk 500 mg Astragalus. Som immunstyrkende dosis anbefales 1-2 kapsler 3 gange daglig.

Bivirkninger:  Ikke kendt ved anbefalet dosis.

Astragalus Complex kapsler  indeholder 125 mg ekstrakt af  Astragalus membranaceus,  samt de immunstyrkende ingredienser grøn te  (Chung mee) (Camellia sinensis),  sojaekstrakt med isoflavoner og vindruekerneekstrakt  (Vitis vinifera).  Dosis er 3 kapsler daglig. Dåse med 90 kapsler (500 mg).

Referencer:
Leung, A. Y., Foster S.: Encyclopedia of Common Natural Ingredients Used in Food, Drugs and Cosmetics, 2. ed. New York 1996, s. 50-3.
Foster S., Chongxi Y.: Herbal Emissaries: Bringing Chinese Herbs to the West, Rochester 1992, s. 27-33.
Shu H. Y. Oriental Materia Medica: A Concise Guide, Palos Verdes, CA, 1986, s. 521-3.
Dharmananda, S.: Astragalus, Bestways, 30-32, 66-67, March 1988.
Yang, Y. Z., et al: Effects of Astragalus membranaceus on natural killer cell activity and induction with Caxsakie B viral myocarditis, Chin Med J, 103(4): 304-7, 1990.
Zhos, K. S., et al.: Enhancement of the immune responce in mice by Astragalus membranaceus extracts, Immunopharmacol, 20(3): 225-33, 1990.
Lau, B. H. S.: Macrophage chemiluminescence modulated by Chinese herbs Astragalus membranaceus and Lingustrum lucidum, Phytotherapy Res, 3(4): 148-53, 1989.
Protocol Journal of Botanical Medicine, 1(4): 194. Ayer, Mass.: Herbal Research Publications, 1996.
Murray, M. & Pizzomo, J Encyclopedia of Natural Medicine: 499. Rocklin, CA, 1990.