Salvie

- den ubestridte helbreder

Navnet »salvie« kommer af det latinske  »salvare«,  dvs. »helbrede«, og planten giver således allerede med sit navn løfte om usædvanlige egenskaber.

Salvie er da også en af vores mest skattede lægeplanter og har været brugt siden oldtiden både som krydderi og lægeplante. På lægeskolen i Salerno, den mest berømte i middelalderen, spurgte de lærde: »Hvorfor skal den mand dø, der har salvie i haven?«, hvortil svaret lød: »Fordi ingen haveurt kan hamle op med døden«.

Nej, udødelighed kan hverken salvie eller nogen anden urt give, men den er alligevel i stand til at hamle op med adskilligt mere, end moderne mennesker er klar over. Derfor er der god grund til at trække denne agtværdige lægeplante frem og se på, i hvilke forbindelser vi kan have glæde af den. Salvie hører til læbeblomstfamilien, ligesom timian, mynte og hjertensfryd, og der findes flere slags (grøn salvie, engsalvie, verbenasalvie), men den nyttigste er lægesalvien  (Salvia officinalis),  undertiden også kaldet stor salvie.

Der anvendes blomster og blade, og de aktive stoffer heri virker først og fremmest stimulerende: blodomløbet stimuleres, nervesystemets arbejde lettes på en forunderlig måde. Overanstrengte mennesker, studerende og intellektuelt arbejdende kan have stor gavn af salvie som et opstrammende, stimulerende middel. Ikke uden grund hørte salvie sammen med rosmarin med til de mest populære urter i klostrenes urtehaver.

Trætte mennesker, rekonvalescenter, nervøse og deprimerede kan komme til kræfter igen efter nogle få ugers salvie-kur.

Planten er fortræffelig til at holde mave og tarm i orden (direkte tyktarmsvirksom), den er nyttig mod diarré, og dens adstringerende (sammentrækkende) virkning gør den anvendelig ved blødninger, unormalt stort blodtab hos kvinder, hvidt flåd og hoste.

De vanddrivende og krampeløsnende sider af indholdsstofferne forklarer, hvorfor den er et godt og pålideligt middel ved så generende og alvorlige lidelser som urinretension (besvær med at komme af med vandet), svagt fungerende nyrer, ødemer, urinsur gigt, reumatisme og migræne.

Flere urtekyndige hævder tilmed, at den virker svagt blodsukkersænkende, ja helt kan bringe blodsukkeret tilbage til sit normale leje.

Kvinder i overgangsalderen kan anbefales salvie, da den bekæmper generne i menopausen. Den er et klassisk middel mod ubehagelig nattesved. Den styrker livmoderen, regulerer menstruationen og hjælper med til at rette den hormonale ligevægt op.

Udvortes er den et kraftigt antiseptisk (betændelsebekæmpende) middel, og et afkog er meget effektivt mod tandkødsbetændelse, inflammationer i gane og hals, trøske (hvidgrå svampebelægninger på mundens slimhinde hos børn), betændte mandler hos børn, karies og tandbylder.

Salvie vokser vildt f.eks. i Middelhavsområdet, mens den hos os er en haveplante. De friske, lidt tykke blade er blevet en populær krydderurt. Den tørrede urt bruges til salvie-the, men mange bryder sig ikke meget om smag og lugt. Derfor anbefales til medicinsk behandling  Phyto Salvie kapsler  (dåse m. 90 stk.).

Naturlige aktive indholdsstoffer i  Salvie officinalis:  1-2,5% æterisk olie, som består af 35-60% (+)- og (-)thujon, ca. 20% cineol og andre monoterpener, og små mængder squiterpener . Drogen indeholder ud over olien 3-7% garvestof, specielt rosmarinsyre, ellagsyre og chlorogensyre, desuden ferulasyre, kaffesyre, pyrogallol o.a.,1 -3% luteolin og andre flavonoider, og desuden diterpenbitterstoffer som carnosol: salicylsyre og vitaminet nikotinamid. S. selarea har et meget højere indhold af cineol end S. officinalis (olien indeholder op til 85%), og det giver en mere muskatagtig duft.