Artikler: 6180 * Produkter: 677 Kurguider: 246

· Home · Sitemap · Links

Genvej til sygdom Drikke og væskeproblemer Lægelige- og lægemiddelproblemer Rygning og rusmidler Misinformation Vitamin- og mineralmangler Forurening Patientsvigt Alternativ behandling Modstand mod alternativ viden Piercing og tatovering Smitte fra mennesker og dyr Maden/føden Sygdoms arv

Ældre medicinbrugere lever livet farligt

Flertallet af medicinske præparater har aldrig været testet på ældre mennesker

Når Martin Wehling besøgte sin bedstemor som dreng, havde hun det næsten altid dårligt. Da hun led af for højt blodtryk, fik hun vanddrivende tabletter og et hjertestyrkende middel. Men det syntes ikke at hjælpe på hendes egentlige lidelser. Hun var altid forvirret, vidste dårlig, hvor hun var, og hvad hun gjorde, og dertil var hun næsten altid utilpas. Til sidst måtte hun også sluge en tablet mod opkastninger.

Men en skønne dag gik det pludselig strålende. "Har lægen omsider fundet det rigtige middel til dig?", spurgte Wehling sin bedstemor. "Næ, min dreng", var svaret, "lægen, han er død".

"Lægen har under behandlingen gjort mindst fem eller seks fejl", siger Wehling, der i dag leder Instituttet for Klinisk Farmakologi ved speciallægehuset i Mannheim. De fleste af bedstemorens lidelser var ganske enkelt bivirkninger af de forskellige former for medicin.

Selv om ældre mennesker udgør hovedparten af alle patienter, er der næppe noget område inden for lægekunsten, hvor der går så meget skævt som netop her. "En stor del af de ældre bliver enten overbehandlede, får altså for mange medikamenter, eller underbehandlede. og får for få", konstaterer Rainer Gladisch, der leder afdelingen for gerontologi ved speciallægehuset i Mannheim.

Folk over de 60 lider ca. tre gange så hyppigt af bivirkninger som yngre patienter. I en undersøgelse, offentliggjort i "Journal of the American Geriatrics Society", hvor 332 beboere på et plejehejem blev undersøgt fire år igennem, passede dette på mere end 65 procent af patienterne. Ofte opleves lidelserne ikke som bivirkninger og behandle derfor med nye medikamenter en ond cirkel.

Nye undersøgelser har vist, at 23 procent af hospitalsindlæggelserne af ældre kan føres tilbage til bivirkninger af medicin. "Fejl og bivirkninger ved medicinsk behandling er et sundhedspolitisk og finansielt problem, der bør tages alvorligt", klager gerontolog Wolfgang Mühlberg fra Nürnberg. Lægen kender tilmed eksempler på dødsdømte patienter, der har forladt dødsværelset sprællevende, efter at de var holdt op med at tage medicin.

Efterhånden er det ved at dæmre for flere og flere læger, at der skal ske noget. Farmakolog Wehling: "Behovet for forskning og oplysning er gigantisk". Han har derfor sammen med sin kollega dr. Gladisch grundlagt et center for gerontofarmakologi ved speciallægehuset i Mannheim. De har allerede opdaget en hel række af grunde til de mistrøstige forhold:

En person over 60 indtager i gennemsnit tre medikamenter, tre gange så mange som en yngre patient. Med antallet af medikamenter stiger risikoen for interaktioner (vekselvirkninger) og dermed bivirkninger dramatisk.
Flertallet af medikamenter på markedet er aldrig blevet testet på ældre mennesker. Således mangler der en grundlæggende viden om, hvordan de anvendte stoffer virker i kroppen på de ældre.
Ældre ser ofte dårligt, har problemer med at huske og fungerer motorisk ikke optimalt. Derfor laver de tit fejl ved indtagelse af medicin, som de enten over- eller underdoserer.
Der bliver nærmest ikke undervist i gerontofarmakologi, videreuddannelse er sjælden. Ikke engang den sparsomme viden, eksperterne har, når altid frem til de praktiserende læger.

Oven i købet vil det være let at undgå mange af de typiske fejl. Ofte tager lægen ikke hensyn til, at nyrefunktionen nedsættes med stigende alder. Nyresvækkelse fører på sin side til, at medikamenterne udskilles langsommere og derved opsamler sig i kroppen. "Med samme dosering af et bestemt præparat har vi i enkelte tilfælde målt et fem gange så højt blodplasmaspejl", beretter Mühlberg.

Hvad der er den rigtige dosis for en 40-årig, kan forgifte en 70-årig. Sådan opstod formentlig også utilpasheden hos Wehlings bedstemor: et typisk symptom på en snigende forgiftning med hjertemidlet digitalis.

Ofte ved de behandlende læger ikke engang, at nyrerne hos deres ældre patienter er svagelige. En bestemt blodværdi, der hos yngre mennesker angiver, at nyrerne arbejder ordentligt, ligger også hos ældre med nedsat nyrefunktion næsten altid inden for normalområdet. Af denne grund ville det egentlig være nødvendigt med supplerende tests og beregninger hvad der er uoverkommeligt for mange huslæger.

Sker der en overdosering, har den ældre organisme desuden mindre reserver til at bekæmpe bivirkningerne. Mange ældre forværrer problemet ved at drikke for lidt. Mühlberg: "Mange støver næsten til". Når de ordinerede piller så øger vandudskillelsen, er den sundhedsmæssige nedtur forudprogrammeret.

Følgerne af for stærk udtørring: forvirring indtil delirium, svimmelhedsanfald, som kan føre til slemme fald; kredsløbssvigt.

Også smerte- eller beroligelsesmidler eller blodtrykssænkende præparater kan føre til sådanne symptomer. Men ofte bliver disse lidelser ikke engang erkendt som bivirkninger. "Netop forvirrethed", siger Mühlberg, "fortolkes ofte forkert, efter mottoet: bedste er jo halvforvirret".

Heller ikke en anden typisk bivirkning af medikamenter erkendes som en sådan: det såkaldte Parkinson-syndrom. Her optræder de samme symptomer som ved sygdommen af dette navn - frem for alt muskelstivhed. Men i modsætning til Parkinson-sygdommen udløses Parkinson-syndromet ikke af en hjernedegeneration, men f.eks. af psykofarmaka som neuroleptiske og antidepressive midler. Især ældre menneske rammes af det.

"For kort tid siden", fortæller Wehling, "blev jeg kaldt til en angiveligt depressiv patient, der lå stiv som et bræt i sin seng. De antidepressive midler, han fik, hjalp ikke. Intet under: de var årsagen til hans problem - han havde en Parkinson-krise. Wehling fjernede øjeblikkeligt alle medikamenter og ordinerede en modgift. "Næste dag", siger han, "var patienten igen på benene". I dette tilfælde gik det godt. "Men", tilføjer Wehling, "hvor tit tror De, sådan noget sker!"

Lumske er også "problempræparater" som benzodiazepiner, f.eks. valium og adumbran, der ordineres som sove- og beroligelsesmidler. "Mange gamle mennesker", siger Mühlberg, "bruger dem i årevis, så det er vanskeligt at tage pillerne fra dem, da de kan blive psykisk og fysisk afhængige af dem".

Benzodiazepiner virker ikke blot beroligende og angstløsende, de afspænder også musklerne og hæmmer koordinationen. Sandsynligheden for at falde omkuld - med fare for alvorlige knoglebrud øges drastisk.

I en undersøgelse, lavet af Mühlberg, kom det desuden frem, at optagelsen af benzodiazepiner ændrer sig i tarmen hos ældre mennesker. Anderledes end hos yngre øges efter et vist fald koncentrationen i blodet pludselig. "Det har overrasket os meget", siger Mühlberg, "og det viser endnu engang, at der virkeligt er mange uberegnelige faktorer i behandlingen af ældre mennesker".

Netop derfor, kræver medicinerne, skal nye medikamenter testes ekstra på gamle mennesker - men det modsatte er tilfældet. "I rigtigt mange undersøgelser, der skal føre frem til tilladelser til at bringe nye præparater på markedet", kritiserer Mühlberg, "udelukkes mennesker over 70 systematisk".

Farmafirmaerne begrunder for det meste dette med, at ældre mennesker er for forskellige med hensyn til deres sundhedstilstand; en sammenligning og dermed meningsfulde resultater ville det derfor ikke være muligt at opnå.

Gladish og Mühlberg ser dette problem. "Men heller ikke berettigede metodiske problemer bør være grund til, at den største patientgruppe slet ikke undersøges", siger Gladisch.

Forskerne formoder, at koncernerne er så påfaldende tilbageholdende også af angst for negative resultater. Gladisch: "Meget taler for, at nogle medikamenter virker dårligere på ældre mennesker - firmaerne er bange for, at noget sådan skulle komme frem i undersøgelserne".

I Danmark har man i 2004 gjort fokus på ældres vilkår med hensyn til medicinforbrug:

Ifølge overlæge Ole Bjørn Skausig, som er specialist i psykiske sygdomme hos ældre, er "systemet" indrettet på en sådan måde, at recepterne bliver fornyet nærmest automatisk. Der er ingen, der på noget tidspunkt bliver gjort ansvarlig for medicineringen, og det gælder over hele landet.

Mere end hver fjerde ældre på plejehjem får medicin mod skizofreni og psykoser - såkaldt neuroleptika. Det viser en ny undersøgelse fra embedslægerne i Vestsjællands Amt.
28 pct. ud af de 126 plejehjemsbeboere, som dannede grundlag for undersøgelsen, fik den kraftige medicin.
I 1992 afslørede en landsdækkende undersøgelse, at 19,5 pct. fik neuroleptika på plejehjemmene - altså hver femte. Mange læger og politikere kaldte undersøgelsen alarmerende.

Embedslæge i Vestsjælland Søren Gustavsen mener, at amtsresultatet giver et billede på situationen i det meste af landet - trods tekniske statistiske forbehold

Health News 2002