De skiftende regeringer har ikke formået at løse problemet med narko eller bare bremse elendigheden. I dag er der ca. 14.000 tunge stofmisbrugere, der befinder sig nederst på den sociale rangstige. Økonomisk søger de at klare sig igennem, som de bedst kan, ved svindel og humbug, indbrud og tyverier og prostitution. Der registreres hver år omkring 250 dødsfald blandt stofmisbrugerne, men eksperter regner med, at tallet kan ligge omkring 30 procent højere. Myndighedernes narkopolitik har ganske enkelt været en fiasko.
Så kan borgerne i Danmark i stedet glæde sig over, at der anvendes ressourcer på hastighedskontrol, parkeringskontrol og cykellygtekontrol.
En stor del af narkomanerne tilbringer kortere eller længere tid i fængsel. Deres antal har igennem de senere år været støt stigende, således at ikke mindre end 38 procent af alle indsatte i dag er narkomaner. Det vil ganske enkelt sige, at narkomanerne betyder en ekstraudgift for samfundet på flere milliarder år ud og år ind. De begår kriminalitet for milliarder, lægger beslag på offentlige ressourcer for andre milliarder. Hvornår får det en ende? Alene på de kommunale budgetter var der for 2001 afsat i alt 569,7 mio. til behandling af stofmisbrugere. Det tilsvarende tal for 1995 var 196,7 mio.
Men måske findes der en løsning. Lad os engang kaste blikket ud i Europa. Her finders der flere eksempler på lande, hvor man er gået andre veje i narkobekæmpelsen end hos os. Det er først og fremmest Holland og Schweiz, der er tale om, men de samme tanker er også begyndt at gøre sig gældende i Tyskland og England. I disse lande er løsnet fri heroin, statsherion, forsøg med gratis heroin. Såvel i Holland som i Schweiz er der stor tilfredshed med forsøget. Her kan tunge stofmisbrugere få tildelt gratis heroin under lægelig kontrol. Ikke alene er kriminaliteten faldet, men overraskende mange narkomaner får også en bedre og mere normal tilværelse med familieliv, bolig og fast arbejde.
Amter og kommuner bruger årligt over en halv milliard kr. på at gøre narkomaner stoffrie. I 2000 lykkedes det kun for 114 af de 8.215, der var i behandling. Samme år havde amter og kommuner afsat i alt 533 mio. kroner til behandling af stofmisbrugere i form af dagtilbud, døgntilbud og metadonbehandling, hvilket er en stigning på 337 mio. i forhold til 1996.
De tunge behandlingskrævende sygdomme kræver et personligt engagement, der ligger ud over de 37½ time om ugen. Bliver omkostningerne i tid og penge for høje for vores sundhedsvæsen, vælger man den nemme løsning. F.eks. kunne Silkeborg-lægen Hans Jørgen Vognsen den 8. november 1999 afsløre, at urolige patienter unødigt sprøjtes med beroligende medicin, for at ansatte og beboere på plejehjemmene kan slippe for forstyrrelser i weekenderne.
Det er omsorgssvigt, og det affødte i januar et følelsesladet og stærkt brev fra Ældresagen til folketingets socialudvalg, hvori det hed, at et forringet tilsyn med plejehjemmene er et falsk tilsyn, som kun gør forholdene værre.
"Man kan ikke føre tilsyn med sig selv" siger politisk koordinator Olav Felbo.
I brevet gør Ældresagen opmærksom på, hvilke problemer det er tale om:
- Ulovlig vaccinering
Ændring af medicinering uden lægeordination
Manglende hjælpemidler
Genbrug af bleer og afdødes tøj
Indespærring af demente
Et lignende omsorgssvigt finder altså nu også sted i forhold til narkomanerne. Det personlige engagement skal bortfalde og erstattes med gratis heroin!
Health News 2002
·
Home ·
Sitemap ·
Links
