Begge benævnelser står for den ernæringsmæssige energi i kosten, og de henter deres navne fra fysikbogen:
Joule er et mål for den energi, der skal til for at løfte 1 kg 10 cm. Energimængden 1 joule er altså den varme, der udvikles ved dette arbejde, og det er faktisk ikke ret meget. I forbindelse med kost er der tale om langt større mængder energi, og derfor benytter man enheden kilojoule = 1000 joule, forkortet kJ.
Det er altså forkert at sige, at et menneske hver dag skal have 10.000 joule. Det korrekte udtryk er 10.000 kJ eller - som man også siger - 10 megajoule (mJ).
I forbindelse med kost er det vigtigt at vide, at 1 g fedt giver 37 kJ, og 1 g protein og 1 g kulhydrat hver giver 17 kJ.
Kalorier er en ældre måle-enhed, og dens navn er afledt af det latinske ord color, der betyder varme. 1 kalorie (cal) repræsenterer den mængde varme, der skal til for at opvarme 1 g vand 1° C, og - ligesom med joule - er den normale måle-enhed for kost 1 kcal = 1000 tal.
Fra kalorier til joule ganges med 4,184:
1 cal = 4,184 J
1 kcal = 4,184 kJ
Fra joule til kalorier ganges med 0,239:
1 J = 0,239 cal
1 kJ = 0,239 kcal
Health News 2002