Ligegyldigt, hvad man mener om de forskellige undersøgelser – der er altid tale om korrelationer. Afgørende er, om ikke-sportsdyrkende mennesker har gavn af sport, eller om sportsfolk med en højere træningsintensitet har fordele. Det kan man kun finde ud af med interventions-, tvillinge- eller eventuelt også med prospektive studier. Her ser det sølle ud. Der findes i hvert fald ét prospektivt studie, hvis ophavsmænd naturligvis er overbeviste om værdien af sport. Ifølge dette skulle de aktive leve længere end de passive. Men der er følgende pinlige detalje: De der kun havde haft et fysisk arbejde 12 måneder før den første undersøgelse, havde en dødelighed, der kun var den halve af dødeligheden hos dem, der havde haft fysisk arbejde i et tidsrum på 20 år (1). Egentlig vil det sige, at langvarigt fysisk arbejde undergraver sundheden. Selv om studiet figurerer som "prospektivt", meddeles der ingen data fra den anden undersøgelse. Passer de ikke ind i billedet?
Yderligere findes der et finsk tvillingestudie, der ligeledes understreger betydningen af sport. Først ved nærlæsning bliver man klar over, at der ikke er tale om noget "ægte" tvillingestudie. For to af tre tvillingepar var toæggede. Og om de 120 enæggede tvillingepar var der inderligt lidt at berette. Blandt dem fandtes der sig kun et par, hvor den ene tvilling ikke dyrkede sport, og den anden drev sport tre timer hver måned (2). Mærkeligt – eller?
Referencer:
(1) Lissner L et al.: Physical Activity Levels and Changes in Relation to Longevity. A Prospective Study of Swedish Women. American Journal of Epidemiology 1996/143.
(2) Kujala UM et al: Relationship of Leisure-Time Physical Activity and Mortality. The Finnish Twin Cohort. JAMA 1998/279.
Pharma Info Update 2002