Naturligvis gør naturlæger deres fejl. Men det gør vi andre og Sundhedsstyrelsen også. Når man i 30 år har været kommunelæge i et københavnsk slumkvarter og i 40 år har arbejdet med forebyggende børneforsorg, er man ikke betaget af den måde, på hvilken sundheden er blevet styret i Danmark og allermindst ikke betaget af den forståelse og støtte de mænd og kvinder, der er de virkelige sagkyndige, når talen er om social nød i vor storby, finder fra lægeautoriteternes side. Når man i England har den regel, at en tjenestemand i civiladministrationens tjeneste ikke samtidig kan være tjenestemand og medlem af Parlamentet eller omvendt, er man ikke hyggelig ved tanken om, hvorvidt der i Sundhedsstyrelsen disponeres politisk eller sagligt, når man ved, at Danmarks medicinaldirektør i Rigsdagen er medlem af et af de større, politiske partier. Og meget mere andet.
Jeg tror med en tyske medicinaldirektør, at vi læger bør gå lidt sagte med dørene, når talen er om vor kritik af naturhelbredere, det være sig kolleger eller læge. Folk vil nu alligevel i det lange løb ikke kunne forstå, at naturhelbredere skal straffes, om de skulle komme for skade at hjælpe disse til - mod hvad man i officielle lægekredse mente at kunne vente sig - at blive raske og fuldkomment arbejdsdygtige uden større operationer.
Gang på gang har jeg ved mindre og større lægemøder henledt opmærksomheden på, at det er vor nuværende medicinaldirektør, dr. med. Frandsen, der i sin tid, kort før han i 1927 blev chef for Sundhedsstyrelsen, har fremsat den kongstanke, der ene kan bære alt det nye, hvad angår omændring af kår og virke inden for den danske lægestand, frem, den Tanke, at lægestandens tyngdepunkt skal og må være de praktiserende Læger, og altså hverken fakultetet eller Sundhedsstyrelsen. Men det er gået med denne tanke som med påstanden om, at den danske lægestand er "et frit erhverv" - den er, skønt det var dr. med. Frandsens dybe alvor, kun blevet til smukke taleblomster. Men den dag, da tyngdepunktet bliver lagt på det rette sted - som nu i England, hvorom "Ugeskrift for Læger" i forbavsende grad forholder sine Læsere underretning - vil spørgsmålet om naturhelbredelse få sin naturlige løsning, idet nemlig denne i videste grad, hvad der er alle ideelle naturhelbrederes ønske, vil blive taget op af lægerne, lige fra afskaffelse af slumkvarterer til den rette vurdering af en diætetik og terapi, som ganske jævnt evner at give mange flere helse end tilfældet er i øjeblikket. I suset af al den megen videnskabelige sensation fattes der, som det for nylig blev sagt af en prominent læge og videnskabsmand, lægevidenskabens høje Stade til Trods, alt for ofte denne Visdom. Og det går i det lange Løb ud over Lægekunsten.
Skrev fhv. kommunelæge dr. med Kjer-Petersen i 1950.
Hvordan er situationen i 2002?
Alternativ terapi på hospitalet
De mange danskere, der benytter sig af alternativ behandling som supplement til det etablerede sundhedsvæsen, og som at ønsker at fortsætte med det under indlæggelse, får nu hjælp af Sundhedsministeriet. Det har nemlig bedt Sundhedsstyrelsen skrive til landets sygehuse med opfordring til så vidt muligt at acceptere patienters ønske om at benytte alternativ behandling. Er det tilfældet, bør den læge, der er ansvarlig for sygehusbehandlingen, tage stilling til, om den alternative behandling kan ske uden gene for afdelingens arbejde. Hvis lægen er bekendt med, at behandlingen indebærer en risiko for patienten, skal lægen informere patienten og fraråde behandlingen.
Health News 2002
·
Home ·
Sitemap ·
Links
