Højst seks procent af artiklerne om klinisk forskning er videnskabeligt sunde, lyder en vurdering. På dét grundlag skal læger og politikere afgøre, om en given behandling duer.
Lægevidenskabelige forskningsresultater er ikke udtryk for den skinbarlige sandhed, som mange af os sikkert går og tror. Nyere forskning og erkendelse har gennem de seneste år vist, at mange kliniske forskningsresultater ikke er gode nok til at drage konklusioner ud fra –og at læger og behandlere derfor kan komme til at handle på et forkert grundlag. Og hvad værre er: For en stor del af de behandlingsmetoder, vi i dag bruger, findes der på nuværende tidspunkt endnu ikke noget gedigent bevis for, at behandlingen faktisk virker.
Det internationale Cochrane-samarbejde - som har til formål at lave systematiske og opdaterede oversigter over alle relevante undersøgelser af effekten af en bestemt behandling - har efterhånden mange gange påvist disse problemer. Det nyeste eksempel er undersøgelsen af grundlaget for at beslutte, hvorvidt en landsdækkende mammografi-screening for brystkræft vil nedsætte dødeligheden eller ej. Her fandt det nordiske Cochrane-center i en foreløbig udgave af undersøgelsen fejl i flere af de internationale studier, som Sundhedsstyrelsen bygger deres indstilling om screening på. Debatten ruller endnu.
For et par måneder siden offentliggjorde en anden Cochrane-bedømmergruppe - Lever- og galdevejsgruppen - en bedømmelse af en række randomiserede kliniske forsøg, som blev publiceret i to engelske specialtidsskrifter. Her viste det sig, at omkring halvdelen af studierne er belastede af metodefejl, så det er vanskeligt at drage klare konklusioner på baggrund af disse studier.
Rækker af fejl og mangler
Lederen af Cochrane-bedømmergruppen er den danske overlæge Christian Gluud:
"Selv om der var tale om randomiserede kliniske forsøg - altså hvor forsøgspersonerne bør være udvalgt totalt tilfældigt til enten behandling eller kontrolbehandling - fandt vi en række fejl og mangler. Blandt andet, var en hel række af forsøgene ikke tilstrækkeligt blindede, og kun i hvert femte forsøg havde forskerne på forhånd gjort sig klart, hvor mange patienter, man skulle undersøge for at vurdere den ønskede behandlingseffekt", forklarer han.
Han arbejder til daglig på speciel afdeling i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Copenhagen Trial Unit (CTU), Institut for sygdomsforebyggelse, som netop rådgiver forskere om udformning og statistisk tilrettelæggelse af kliniske forsøg. Afdelingen blev oprettet i 1996.
"For mig at se er der intet, der tyder på, at kvaliteten skulle være bedre inden for andre fagområder af den kliniske forskning", tilføjer han.
Leder af det nordiske Cochrane-center, overlæge Peter C. Gøtzsche udtrykker det noget skarpere i et responsum fra 1996 om det videnskabelige grundlag for medicinsk teknologivurdering:
"Størstedelen af litteraturen er af dårlig kvalitet. Det er anslået af udenlandske forskere, at højst seks procent af artiklerne – i de gode tidsskrifter vel at mærke – er videnskabeligt sunde. Det vil sige, at de fører frem til pålidelige og holdbare konklusioner. Grunden er først og fremmest, at forskningen ofte er dårligt tilrettelagt eller er gennemført og analyseret på en måde, der behæfter den med skævheder"
"Teksten er stadig i høj grad relevant", siger Peter C. Gøtzsche i dag.
Health News 2002
·
Home ·
Sitemap ·
Links
