Patientklagenævnet - pas på!
|
Det overordnede skjulte formål er at holde kundernes klager inden for egne rækker. Hvis man som klagende patient indgiver en sag til dette nævn, kan man let risikere, at ens stilling bliver forværret med hensyn til få noget ud af klagen. Mange fagområder har selvbestaltede klageorganer, hvis formål officielt er at yde hjælp og retfærdighed til kunderne. Men det overordnede skjulte formål er at holde kundernes klager inden for egne rækker, at undgå, at pinlige sager kommer ud i retsmaskineriet og i pressen. Dommene fra Patientklagenævnet viser tydeligt, at det mere dækker over lægernes fejl, end at det hjælper patienterne. Derfor er det klogest at undgå dette nævn. Et eksempel er Boneloc-sagen. Overlæge Jørgen Søren Jensen er opfinder af en ny cement til hofteoperationer. Lægen overtræder klart alle regler. Han gør forsøg på patienter uden deres samtykke! Han foregiver at ville udføre kliniske forsøg - indsender en ansøgning, får tilladelsen, men udfører dem ikke! Og ingen kontrollerer dette. Operationerne foretages på Rigshospitalet. I en klagesag fastslog kammeradvokaten, at Rigshospitalet er erstatningsansvarligt, og det har hospitalet anerkendt. Men hvilken holdning har Patientklagenævnet til den forbryderiske optræden hos overlæge Jensen? Han blev frikendt! Det strider vist for de fleste af os mod al sund retsfølelse? Vil man klage, så brug andre kanaler. De kan være politiske, f.eks. til amtet. Der kan klages til sygehusledelsen. Det skulle være en god ide at klage til Patientforsikringen, hvis der er en skade. Sundhedsministeriet eller sundhedsministeren er en mulighed. En anmeldelse til Sundhedsstyrelsen må normalt anses for spildt arbejde. I Boneloc-sagen skrev styrelsen, at de ikke havde grundlag for at skride ind. Og i juni 1994 udsteder styrelsen et eksportbevis til producenten. På hvilket grundlag, det sker, vides ikke. Tre måneder før havde en læge i Glostrup rettet henvendelse til styrelsen om, at der var problemer med Boneloc. Og endnu før, i 1993, havde styrelsen en lønnet repræsentant, Ivan Hvid, som rapporterede om problemerne til styrelsen. I 1997 fik Patientklagenævnet 2571 nye sager. 81% af disse blev afvist eller tilbagevist. Sagsbehandlingen kan tage lang tid, år. Der blev brugt Boneloc på mere end 3000 patienter fra 1993 til 199,5. I Norge blev den stoppet året før. Lone Scocozza har skrevet en Patienthåndbog, Gads Forlag. Den er nyttig Vi finder, at De videnskabsetiske Komiteer burde sættes til at følge alle projekterne til ende, se efter, om tilladte forsøg bliver udført, og forlange en resultatrapport af alle forsøg. Disse rapporter skal være tilgængelige. Masser af forsøg ender resultatløse, men det ville være af værdi for andre forskere at vide dette. Der kunne spares mange ressourcer til nye fejlslagne forsøg, hvis de allerede gjorte var kendte. Skrevet med særlig tak for inspiration fra Tidslerne 1998-3. Health News 2002
|