| |
Sodavand giver fede børn
|
Jo mere forældre skal betale for en sodavand, jo større er muligheden for, at de dropper at servere litervis af den sukkerholdige drik til familiens aftensmad. Foruden det stillesiddende liv foran computer og tv er sukker nemlig en af hovedårsagerne til, at der bliver stadig flere tykke børn i Danmark. Rådet kommer fra børne- og ungelæge i Frederikssund Kommune Vibeke Manniche, som oplever, hvordan sodavand, saft og juice i den grad har holdt sit indtog i børnekosten. Hun støtter derfor SF, der i sit udspil til næste års finanslov blandt andet foreslår en ekstra afgift på sodavand. Partiet mener, at sodavandsafgiften foruden at skaffe 1,5 milliarder kroner ekstra i statskassen til ældre-, børne- og uddannelsesområdet, også kan løse et ernæringsproblem. Health News 2003
|