| |
Letigen - endelig forbudt
|
Letigen-skandalen Lægemiddelstyrelsen forbød torsdag den 21. november 2002 salget af Letigen på grund af for mange bivirkninger, og Nycomed overvejer helt at droppe pillerne. Lægemiddelstyrelsen opfordrede dog Nycomed til at fremkomme med ny dokumentation, der kan bevise, at pillerne ikke er sundhedsskadelige. Letigen kan dog hurtigst komme på markedet igen om 12 til 18 måneder, siger direktør Bent Kjærsgaard. Hvis lægemidlet er ude af markedet i så lang tid, vil det formentlig være svært at komme ind på markedet igen, siger han. Nycomed skal undersøge, om firmaet kan leve op til Lægemiddelstyrelsens krav om undersøgelser og dokumentation, før der tages en beslutning, siger direktøren. Letigen er blevet kritiseret for at have givet alvorlige bivirkninger som hjerneblødninger og blodpropper.
Ritzau. Berlingske ildende. 1. sektion, 3. Ritzau, Information, 4. C. Welin, Berlingske Tidende, 1. Sektion 6. L. Igum Rasmussen. Politiker, 1 sektion. 4. Ritzau. Børsen. 6. Ritzau, Dagen, 1. sektion, 6. Kristeligt Dagblad, 3. D. Giese, Ekstra Bladet. I kølvandet på Letigen-skandalen er andre medikamenter nu på vej til at følge efter den livsfarlige slankepille ud af markedet. Og endnu en gang er det Letigen-producenten, medicinalfirmaet Nycomed, der er i søgelyset. Lægemiddelstyrelsen har i et brev til Nycomed bedt om at få "en opdateret sikkerhedsvurdering" af det smertestillende middel, Abulgin og smertemidlet Doloxene, oplyser kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe. Begge midler indeholder stoffet dextropropoxyphen, der er så farligt, at Lægemiddelstyrelsen har modtaget indberetninger om patienter, der er døde eller er gået i koma. Der er siden 1968 i alt indløbet 128 rapporter om alvorlige bivirkninger til styrelsen. "Når vi har fået en sikkerhedsvurdering, vil vi vurdere, om midlerne skal fjernes fra markedet", siger Per Helboe.Apotekerne tilfredse "Skulle man ikke for længst have bedt lægerne om at erstatte Abulgin og Doloxene med andre præparater?", har Ekstrabladet spurgt i Lægemiddelstyrelsen. "Jo, der er behandlingsvejledninger fra os, hvor vi anbefaler en række midler, der er mere hensigtsmæssige at bruge", siger Per Helboe. " Der er masser af smertestillende midler, hvorfor fjerner man så ikke dem, der er flest bivirkninger ved?" "Hvis der er et rimeligt forhold mellem bivirkninger og behandlingseffekt, så kan vi ikke afregistrere. Det har vi kun mulighed for, hvis det forhold tipper. Produktet Cisaprid er allerede trukket ud af markedet. Det bliver brugt mod fordøjelsessygdomme, og efter at der er konstateret en række alvorlige bivirkninger, må det nu kun bruges under skærpet overvågning på sygehuse. Lægemiddelstyrelsen er kommet ud af starthullerne på baggrund af en henvendelse i juli fra Danmarks Apotekerforening, der bad styrelsen om at se de nævnte præparater efter i sømmene. Debat: Astrup må på banen Systemet kører i ring, så det er umuligt at forbyde slankemidlket Letigen. Lægemiddelstyrelsen skal have alvorlige bivirkninger indrettet fra læger, fra Nycomed eller fra andre lande. Folkets klageråb kan ikke bruges til noget. Lægeforeningen hævder, at det heller ikke er deres bord, men hvad med opfinderen af Letigen - den ansvarlige for human ernæring, mad- og fedmeprofessor Arne Astrup? Af staten er han betroet et stort ansvar for folkesundheden, og selv om han har solgt Letigen til et medicinalfirma, var det fejt af ham at nøjes med en lunken advarsel, da brugergruppen for nylig blev udvidet med tykke børn. Arne Astrup må være fuldkommen klar over, hvorfor alle andre lande ikke vil røre Letigen med en ildtang, og det må han fortælle Forbrugerrådet og Apotekerforeningen her og nu, så vi kan få skidtet forbudt. Denne opfordring burde for længst være kommet fra Lægemiddelstyrelsen, men sådan noget gør man ikke "mellem venner", selv om det kan koste liv eller førlighed at tie. Bodil Moes, Sydskrænten 13, Haslev. Ekstra Bladet 15.09.02
|