| |
Brystkræft – stadig flere rammes
|
Brystkræft-tallene bliver stadig værre, og for første gang er der nu flere end 4000 danske kvinder, der får stillet diagnosen om året.
Mens Cancerregisteret stadig arbejder med at få sine tal for 2000 og 2001 klar, har Kræftens Bekæmpelse lavet en foreløbig opgørelse for årene. Den er stærkt nedslående, for den viser, at antallet af tilfælde blot fortsætter med at stige og stige.
Alene siden starten af 1990’erne er antallet af brystkræfttilfælde steget med 35 procent, og hvor lungekræft i en årrække var den mest udbredte kræftsygdom, er brystkræften nu langt den mest almindelige. Omkring 3.500 mænd og kvinder får lungekræft hvert år.
"Det er stadigvæk en stor gåde for os, hvorfor der kommer så mange nye tilfælde al brystkræft. Det kan ikke være noget, der ligger i generne; for så ville antallet af tilfælde være nogenlunde konstant og ikke kraftigt stigende", fremhæver Jørgen Olsen, der er leder af Institut for Epidemiologisk Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.
I dag ved forskerne, at brystkræft er arveligt i cirka fem procent af tilfældene. Så hvis ens mor eller mormor eksempelvis havde sygdommen, er der ekstra god grund til at blive undersøgt.
Kvinder, som ikke har født børn eller som føder deres første barn sent i livet, har også en øget risiko, ligesom kvinder, der bruger p-piller og hormontilskud i mere end 5-10 år formentlig også øger deres risiko. Nogle af disse aspekter kan forklare stigningen, men i grove træk er brystkræften stadig en stor gåde.
Ifølge Jørgen Olsen oplever Kræftens Bekæmpelse, at flere unge piger helt ned til 25-30 års alderen får brystkræft, men forholdsvis er stigningen nu mest voldsom blandt de ældre, siger han.
"Baseret på alt, hvad vi ved, kan vi slutte, at 80-90 procent af al kræft kan forebygges - men det er kæmpeudfordring er at få forskernes viden omsat til noget brugbart, som også har effekt", forklarer Jørgen Olsen.
Han vurderer, at cirka en tredjedel af alle kræfttilfælde i Danmark - eller 10.000 om året - kunne undgås, hvis samfundet og befolkningen gjorde, som forskerne allerede ved er det bedste. Det vil sige, at en 10-15 kræftfarlige stoffer bliver fjernet fra arbejdsmiljøet, at folk holder op med at ryge, at vi dyrker sol med måde, får godt med motion, holder igen med den voldsomme alkoholindtagelse osv., osv.
"Der er ingen tvivl om, at verdenssundhedsorganisationen WHO nu har påvist, at folk, der udsættes for passiv røg, også har forøget kræftrisiko.
"Der er 13.000 danskere, der årligt dør af røg - det svarer til, at en by lidt større end Struer forsvinder om året! Jeg kan godt undre mig over, at vi tillader så paradisiske tilstande i Danmark for rygere, siger Arne Rolighed. Det er livsstilen, der er skyld i, at vi ser stadig flere tilfælde af kræft. Nogle ryger for meget og lever for usundt, og jeg er bange for, at de populære Karoline-kogebøger har været en af faktorerne til, at mange gør det. Her er folk blevet mere vildledt end vejledt", mener Arne Rolighed.
Selv om visse danskere kan være svære at nå med budskaberne om, hvad der sundt og ikke sundt, mener han ikke, man kan sige, at danskerne har vendt de døve ører til. Andelen af danskere, der ryger falder for år til år, og kampagnen for at få os til at spise mere frugt og grønt, har betydet, at danskerne på fire år er gået fra at spise 270 gram til cirka 370 gram om dagen.
"Når antallet af kræfttilfælde stiger, skyldes det også, at der bliver stadig flere ældre i Danmark, og det er især dem, der rammes af kræft. Men selv hvis du justerer for det, er der alligevel en voldsom stigning. Blandt andet ser vi hele tiden brystkræft stige", påpeger forskningsleder Jørgen Olsen.
Health News 2003
GOGOGemechanics
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
