| |
Mammografi - er det sikkert?
|
Et mammogram er en form for røntgenbillede, og alene det faktum skulle få alarmklokkerne ringe. Ganske vist er strålingsdosen blev nedsat betragteligt gennem årene. Men den udgør stadig en potientiel risiko. Starter man med at give kvinder i 50-årsalderen årlig mammografi, vil én kvinde ud af 500 i 65-årsalderen have udviklet en dødelig, mammografi-udløst brystkræft. Den samlede strålingsdosis for et to-vinkel mammogram antages at være 0,2 rad.
Dette er en relativt lille risiko - specielt hvis man medregner, at der samtidig reddes mange liv på denne måde. Men kvinder kan rent faktisk blive udsat for større stråling end den her nævnte. Den højest tilladte dosis pr. undersøgelse er 0,6 rad. For kvinder, der udsættes for denne strålingsdosis, er risikoen tilsvarende tre gange så høj. Desuden findes der en gruppe af kvinder, som ikke er genetisk disponeret for at kunne reparere skader som følge af røntgenstråling - og de er i endnu højere grad udsat for større risiko. Og så er der ikke en gang taget højde for risikoen ved dårligt kalibreret røntgenapparatur og forkert betjening.
"Alligevel", siger Dr. John William Gofman, M.D., professor emeritus i molekylær- og cellebiologi ved University of California, Berkeley, og ledende forsker i ion-stråling, "er der belæg for at sige, at med en årlig screening er chancen for, at du ikke udvikler mammografi-udløst brystkræft langt større end risikoen for, at du gør."
Men andre faktor spiller også ind. Der er f.eks. risikoen for at få et falsk positivt resultat af mammografien. Det vil sige, at man på baggrund af et tvetydigt mammografi-resultat får den besked, at man har brystkræft - et resultat, som ikke kan bekræftes af gentagne screeninger. Ifølge en undersøgelse i New England Journal of Medicine er den akkumulerede risiko for at få et falsk positivt resultat efter 10 undersøgelser 47-56%, afhængig af alder. Og jo flere risikofaktorer, der gør sig gældende for den enkelte kvinde, jo større er risikoen for et falsk positivt svar.
Et sådant svar gør skade på flere måder, bla. gør det de pågældende kvinder unyttigt bange og udsætter dem for ekstra bestråling og biopsi. Jeg har været igennem denne proces med min kone tre gange - og jeg kan forsikre om, at det er en oplevelse, der sætter sine spor, såvel fysisk som følelsesmæssigt.
Men endnu værre er faren for overdiagnosticering - dvs. tilfælde, hvor mammografien identificerer "kræftsvulster", som ikke er ondartede forekomster. Overdiagnosticering fører uvægerligt til overbehandling i form af kirurgi, strålebehandling og/eller kemoterapi. Der findes ingen tal for, hvor ofte dette sker, men det er ofte nok til at bekymre Dr. Barnett Kramer, direktør for Office of Disease Prevention ved National Institutes of Health. Han har udtalt til New York Times, at hvis screening fungerede 100% efter hensigten, så burde hver brystkræftsvulst, som opdages tidligt, svare til, at der findes én brystkræftsvulst færre på et senere tidspunkt. Men dén sammenhæng er der ikke, siger han. "I stedet har mammografi resulteret i, at der er kommet en stor gruppe kvinder med kræft i et tidligt stadie - uden at antallet af kvinder med fremskreden kræft er blevet reduceret". Med andre ord er der blevet opdaget en ny kategori af "kræft", som aldrig ville have udviklet sig til en ondartet svulst, hvis man blot havde undladt at gribe ind.
Et ironisk resultat ved overdiagnosticering er, at det ser ud til, at antallet af kræftdødsfald ser ud til at falde, eftersom lægerne nu "kurerer" nogle af de "kræftsygdomme", som aldrig ville have fået dødelig udgang. Dr. Gofman stiller derfor spørgsmålet: "Har vi virkelig i USA en stor stigning i antallet af ægte brystkræfttilfælde, som bliver opdaget og behandlet, eller har vi et stort antal tilfælde, som ikke er brystkræft, men som fejlagtigt identificeres som brystkræft og derfor "behandles med succes"? (Fra "The War on Cancer", af Ralph W. Moss, Ph.D.).
Health News 2003
GOGOGemechanics
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
