Artikler: 6180  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kvinder bør have medicinsk særbehandling

Hvorfor skal kvinder have medicin, der er testet på mænd?

Kvinder får dårligere medicinsk behandling end mænd. Ved et fagsymposium i Berlin kom det frem, at kvinder og mænd ofte har forskelligartede symptomer på samme sygdom, men at der kun sjældent gøres forskel på de to køn i behandlingen af selvsamme sygdom. På den baggrund har vi spurgt professor Martina Dören fra Klinischen Forschungszentrum für Frauengesundheit ved Freie Universität i Berlin.

Hvad er problemet?
Praktisk taget alle større medicinske undersøgelser i nyere tid er blevet gennemført med yngre, sunde mænd i 30-40 års-alderen som forsøgspersoner. Kvinderne inddrages kun sjældent i undersøgelserne. Så man kan egentlig kun i meget begrænset omfang slutte sig til, at undersøgelsernes resultat også gælder "det andet køn". På den anden side ved man, at mange sygdomme skal behandles helt forskelligt afhængigt af køn.

Hvilke sygdomme gælder det for?
Frem for alt diabetes, AIDS, gigt og hjertesygdomme viser sig ofte forskelligt hos mænd og kvinder. De skal derfor behandles individuelt. Forskelle i mænds og kvinders reaktion på symptomer, medikamenter og forskellige behandlingsformer er muligvis genetisk betinget. Derfor leder forskerne i stigende grad i gener og celler efter de forskelle, som kan være med til at belyse mænds og kvinders sygdomme.

Hvad skal ændres?
I USA har man allerede for mange år siden iværksat langsigtede undersøgelser af kvindesygdomme. Det er ved at være tid til, at man også i Tyskland stiller offentlige midler til rådighed til forskning i kønsspecifikke sygdomsaspekter.

Kilde: bild der wissenschaft 4/2003

Health News 2003



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012