| |
Tv-tosser får lettere sukkersyge
|
Sluk for tv’et - bare ind imellem. Så falder din risiko for at få sukkersyge. Sådan lyder rådet fra forskeren bag en stor undersøgelse fra tv-nationen USA. I ti år blev 37.918 mænd og deres tv-vaner sat under lup. Og det viste sig, at folk, der sad mange timer foran tv’et, oftere fik sukkersyge end andre. Selv når risikofaktorer som fedme blev modregnet, var tv-kiggerne mere udsatte. Den øgede risiko kan skyldes, at tv’et tit får folk til at sidde totalt stille meget længe, mens der f.eks. er mere gang i at læse avis. Og jo mere tv, jo værre. Tre timers dagligt kiggeri fordobler risikoen. For at tredoble risikoen skal vi dog spendere mere tid foran skærmen, end de fleste af os gør på vores arbejde, nemlig over 40 timer.
Health News 2003
|