Artikler: 6180  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Nyt gigtmiddel - hvad med bivirkningerne?

Ambitionerne om markedsandele og indtjening på et nyt middel mod kronisk leddegigt er skyhøje hos den amerikanske medicinalgigant Abbo.

I Danmark lider 35-40.0000 mennesker af kronisk ledegigt. En lille del - omtrent 600 - behandles i dag med biologiske lægemidler. Gigtforeningen presser på for at få flere under behandling med bl.a. Humira. Men efterlysningen bakkes ikke ubetinget op af alle læger.

»Stofferne virker mod kronisk leddegigt. Men vi kender ikke det fulde omfang af bivirkninger endnu, for det er midlet endnu alt for nyt til. Vi ved, at svær tuberkulose er en risiko, og vi er. bekymrede for, om stofferne kan udløse kræft. Vi ved heller ikke hvilken effekt et stof som Humira har på graviditet og amning,« siger dr. med. Hanne Slott Jensen, specialeansvarlig overlæge på Ge tofte Amtssygehus.

Abbott lægger ikke skjul på risiko for bivirkninger som eksempelvis en højere frekvens af svær tuberkulose.

I Danmark behandles i dag 600 svært gigtramte med nye biologiske lægemidler, som Abbotts nye Humira skal konkurrere med. I Norge er antallet 2.000 og i Sverige 3.000. Prisen på 120-130.000 kr. for en årsbehandling afskrækker ikke Gigtforeningen.

»Antallet af danske gigtpatienter, der behandles med ny medicin er for lavt. Vi forlanger, at Danmark kommer på niveau med de øvrige nordiske lande,« siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

I Europa er det primært skatteyderne, der betaler, når lægerne udskriver medicin. Og når lægerne udskriver mange af de nye typer medicin, så kan det aflæses i amternes økonomi.

Derfor erklærer formanden for amternes sundhedsudvalg, borgmester Bent Hansen fra Viborg Amt, at der skal monteres flere bremser på medicinudgifterne.

»Med de flotte bundlinier, som medicinaldirektørerne render rundt med, må der være plads til lavere priser på medicin,« siger han.

Sundhedsformanden er klar over, at selskaberne efter en milliardsatsning på et nyt lægemiddel også er nødt til at tage sig betalt for processen.

»Men omvendt er jeg som repræsentant for skatteborgerne også nødt til at holde igen« understreger han.

Pharma Info Update 2003



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012