Naturmidler

MSM – methyl-sulfonyl-methan

Hvad er MSM?

MSM er et naturligt forekommende organisk stof. Det er hvidt, lugtfrit, smager let bittert og indeholder 34 % svovl. Planter og træer optager stoffet, som stammer fra plankton i oceanerne. Efter nedbrydning fordamper svovlholdige stoffer op i den ydre atmosfære, hvor ozon og ultraviolet lys omdanner dem til DMSO (et forstadie til MSM) og MSM. Det kommer så ned med regnvandet og optages i planter og træer. MSM findes også i naturlig form i den menneskelige krop, og vi udskiller normalt mellem 4 og 11 mg af stoffet dagligt med urinen. Forsøg med radioaktivt svovl i MSM har vist, at efter indtagelse af stoffet hjælper svovlet med at danne de livsvigtige aminosyrer taurin, methionin og cystein.

MSM er et af de mindst giftig stoffer, der findes. Dødelig dosis for mus er over 20 gram pr kg legemsvægt. Det svarer til, at en voksen mand skal tage mere end et kilo på en gang for at have 50 % risiko for at dø af det. Der er aldrig rapporteret alvorlige bivirkninger. Almindeligt bordsalt er lang mere giftigt.

Svovl er et livsvigtigt mineral og nok det mest oversete af alle, da man hidtil har ment, at vi får nok af det i vores mad, bl.a. i form af svovlholdige aminosyrer. Der er svovl i kød, fjerkræ, æg, fisk og mælkeprodukter, men meget af svovlet fordamper fra maden, når den ikke er helt frisk eller bliver tilberedt ved bl.a. kogning og stegning. Der er også forskel på den biologiske tilgængelighed af det svovl, der findes i kosten. Med alderen falder svovlindholdet i kroppen, så behovet øges.

Svovl har stor betydning for mange af kroppens funktioner og væv og findes overalt. Det er i aminosyrer med til at stabilisere cellemembraner, afgifte celler og dæmpe smerter, og mange B-vitaminer indeholder svovl, der også er nødvendigt for dannelsen af insulin. MSM er transportmolekylet, der sikrer, at der er svovl til rådighed overalt, hvor der er brug for det. Man kan i virkeligheden ikke kalde MSM for naturmedicin eller et lægemiddel. Det er mad.

Gigtlidelser

Svovl er nødvendigt for dannelsen af bindevæv, og man har derfor studeret virkningen på gigtlidelser. Man har bl.a. fundet frem til, at svovlindholdet i brusken i gigtramte led kun er omkring 1/3 af indholdet i normal brusk. Gigtramte har også en nedsat mængde af den svovlholdige aminosyre cystein, der samtidig er en kraftig antioxidant. Et forsøg på Oregon Health Sciences University med mus har vist, at mus, der fik tilskud af MSM, ikke viste nedbrydning af ledbrusken – i modsætning til mus, der ikke fik MSM.

Da der er tale om et naturligt stof, der ikke kan patenteres, er det småt med regelrette videnskabelige forsøg, men professor Ronald M. Lawrence fra University of California, Los Angeles, School of Medicine, har gennemført et dobbeltblind-forsøg med 16 slidgigtramte i alderen fra 55 til 78 år, hvoraf ti fik MSM, 2.250 mg dagligt, og seks placebo. Alle havde røntgensikret slidgigt. Deltagernes smerter blev målt af en uafhængig person på en skala fra 0 til 10 før, fire uger efter og seks uger efter forsøgets start. Ved fire uger viste gruppen, der fik MSM, gennemsnitligt 60 % bedring af smerterne og ved seks uger 82 % bedring. I placebogruppen var der ved fire uger gennemsnitligt 20 % bedring og ved seks uger 18 %.

Sammen med glucosamin, der er vigtigt for at kunne genopbygge brusk, virker MSM smertestillende ved at dæmpe den betændelseslignende, inflammatoriske proces i ledbrusken, reparerende på brusken og stimulerende på bruskens vækst, så den kan styrkes og vokse ud igen. Sener og ledbånd styrkes også og smidiggøres. Men for at få fuld effekt er det nødvendigt at bevæge og bruge leddene meget og rigtigt. Der dannes kun ledvæske, når led bevæges.

MSM har også vist sig at kunne nedsætte eller ophæve muskelømhed og muskelkramper hos både syge og sportsudøvere. At der ikke er tale om en trossag, understreges af, at MSM i mange år har været brugt og stadig bruges til væddeløbsheste for at forebygge muskelproblemer, Selv om der mangler større videnskabelige undersøgelser, foreligger der mange positive erfaringer med brug af stoffet ved gigtsygdomme og bl.a. også ved fibromyalgi. Evnen til at dæmpe de betændelsesagtige reaktioner i kroppen, der medfører smerter, ser ud til at være til stor gavn for mange.

Den normale dosis af MSM er på 1-2 gram 2 gange dagligt, men man kan uden problemer gå op til 5 gram 2 gange dagligt. Giver man mere, kommer der ikke nogen stærkere virkning. Der sker ikke en skadelig ophobning af MSM i kroppen, for efter cirka 12 timer er overflødigt MSM skyllet ud af kroppen.

Andre muligheder for anvendelse

Svovl er blevet kaldt skønhedsmineralet, da det er nødvendigt for bindevævet, huden, håret og neglene. Neglene bliver stærkere og vokser hurtigere. Det samme gælder hestehove. MSM modvirker også aldersændringer i huden og fremmer heling af huden, fx modvirkes grimme ar. Akne kan også modvirkes. I gamle dage brugte man meget svovlsæbe mod akne.

MSM modvirker fødemiddelallergi ved at “tætne” tarmslimhinden, så stumper af det, man ikke kan tåle, ikke kan komme ind i kroppen. Det modvirker mavesår og kan binde skadelige stoffer, der så efterfølgende udskilles med afføringen. Det fremmer normal fordøjelse og modvirker forstoppelse. Det har også vist sig, at MSM modvirker parasitter som fx Giardia og indvoldsorm ved, at parasitterne ikke kan sætte sig fast i tarmslimhinden.

Læs også
MSM – en fantastisk opdagelse
MSM – en helt igennem uskadelig kilde til svovl
MSM mod gigt, ledsmerter og nedsat immunforsvar
MSM mod smerter
MSM til heste og kæledyr
Virksom behandling af slidgigt
Chondroitin, glucosamin og MSM

Kilde
Carsten Vagn Hansen, læge, sundhedskonsulent