Vitaminer hjælper hjerteopererede
|
Efter en ballonoperation kan hjertepatienter markant mindske deres risiko for nye hjertetilfælde og dødsfald ved at tage et tilskud af vitaminerne folinsyre, B6 og B12, viser en kontrolleret afprøvning. Vitaminpillen sænker blodets indhold af stoffet homocystein, som ellers beskadiger blodkarrene og fremkalder åreforkalkning og blodpropper, beretter fagtidsskriftet JAMA.
Forskergruppen fra University of California i San Diego har afprøvet behandlingen på 553 patienter, der havde gennemgået en vellykket ballonudvidelse af hjertets kransarterier (angioplastik). Flere fik også indsat en såkaldt stent til at holde blodkarret åbent. Halvdelen af patienterne tog gennem et halvt år vitamintilskud (1 mg folinsyre, 400 mcg B12, 10 mg B6), mens de øvrige i stedet fik placebotabletter og fungerede som kontrolgruppe.
Et år senere var 15 procent af de vitaminbehandlede blevet ramt af en ny blodprop i hjertet, havde atter fået forsnævring af kransarterierne, eller var døde. Til sammenligning gjaldt det hele 22 procent i kontrolgruppen. Det svarer til, at vitamintilskuddet nedsatte risikoen for død eller ny hjertesygdom med 32 procent.
Når vitaminer skal være bedst - læs om Maximum her!
Kilde. JAMA 2002 288.
Health News 2003
GOGOGemechanics
|