Dobbelt så mange vil få cancer på 25 år
|
Sundere livsstil nødvendig
"Der øgede sygelighed og dødelighed kan kun bremses, hvis verdens befolkning indser nødvendigheden af en sundere livsstil", siger WHO's generaldirektør, dr. Hiroshi Nakajima.
"Men folk i de fattige lande er i øjeblikket ved at tilvænne sig mange af de usunde leveforhold og behov, som praktiseres i den industrialiserede verden, bl.a. manglende motion, usund kost, tobak, alkohol og narko. Og befolkningen i de rige lande fortsætter med at leve med disse uvaner og risici", tilføjer dr. Hiroshi Nakajima.
Livstruende sygdomme som kræft, hjerte-karsygdomme og AIDS, der årligt er skyld i flere end 24 millioner menneskers død, vil i fremtiden kræve langt flere ofre, advarer Verdenssundhedsorganisationen WHO i en ny rapport om den globale sundhedstilstand...
Samtidig forventes en kraftig stigning i antallet af kroniske lidelser og handicaps som følge af andre folkesygdomme.
Voldsom stigning i kræft-, diabetes- og hjertesygdomme
Antallet af cancertilfælde forudses at blive mindst fordoblet i de fleste lande verden over inden for de næste 25 år. Alene frem til år 2005 kan der i EU-landene påregnes en stigning i antallet af lungecancer hos kvinder på 33 pct. og i antallet af prostata-cancer hos mænd på 40 pct., fremgår det af rapporten.
Forekomsten af andre kræftformer er ligeledes i kraftig vækst, specielt i udviklingslandene.
Hjertesygdomme, som er den hyppigste dødsårsag i de rige lande, er på vej til også at brede sig i de fattige lande, og en sygdom som diabetes (sukkersyge) forventes af WHO at ville ramme mindst dobbelt så mange mennesker i år 2025 som i dag.
Health News 2003
|