| |
Hver patient er et eksperiment
|
Professor i farmakologi Jürgen Frölich fortæller om risici og bivirkninger ved de lægemidler, der anvendes på tyske hospitaler.
Ifølge Deres beregninger dør 57.000 patienter hvert år som følge af uønskede virkninger ved de lægemidler, de behandles. Mange eksperter siger dog, at dette tal er alt for højt. Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken for, at det er præcis 57.000, men det er noget i den størrelsesorden. Tallet er beregnet på basis af en norsk undersøgelse, hvor man har taget højde for blodværdier og resultater fra obduktion af de afdøde patienter. Naturligvis er tallet anderledes i de forskellige lande, men her i Tyskland, hvor det beror dels på frivillige tilbagemeldinger fra læger og dels på skøn. Og hvorom alting er - selv de 8-16.000 dødsfald pr. år, som ofte nævnes, er alt for mange til, at man bare kan affinde sig med det. Hvad skyldes de mange dødsfald? Er lægerne for sjuskede?
Professor Jürgen Frölich, direktør for Instituttet for klinisk farmakologi ved det medicinske universitet i Hannover, med det sædvanlige pillebjerg. I gennemsnit får hver patient 8 præparater på en klinik for intern medicin. Hidtil har man kun forsket i, hvordan 2 produkter virker sammen.
Den hyppigst forekommende årsag er doseringsfejl. Og disse fejl skyldes enten skødesløshed, eller at lægen simpelt hen ikke ved, hvad den rigtige dosis er. Det andet store problem er patientens såkaldt uventede reaktioner på et bestemt præparat. De overrasker også lægen - men mange gange skyldes det ganske enkelt, at han/hun ikke ved nok. Mange gange overser man kendte allergier mod aktive stoffer, der ligner hinanden, fordi man ikke ved, at to stoffer er kemiske beslægtede. Også samspillet mellem præparaterne er der for lidt opmærksomhed på. Patienter på klinikker for intern medicin får i gennemsnit 8 præparater. Men man har kun videnskabelige undersøgelser af, hvordan to præparater virker sammen. Det betyder, at hver patient er et nyt eksperiment - og bør behandles som sådan!Hvad skal ændres?
Talrige undersøgelser viser, at ca. halvdelen af dødsfaldene kunne undgås - specielt de, der skyldes fejldosering. Hospitalslægen skal blive bedre til at tilpasse doseringen til patienten - og til det formål har han brug for mere information om, hvordan nyre og lever fungerer, og om de øvrige præparater, patienten får. Derudover skal man vide bedre besked med de enkelte præparater. Der er mangler forskerstillinger inden for farmakologien, og derudover er der brug for et landsdækkende net af lægemiddeleksperter, som den enkelte læge kan ringe til i tvivlstilfælde. Til opbygning af dette netværk mangler der p.t. endnu 400.000 euro. Men følgeomkostningerne ved uønskede lægemiddelvirkninger beløber sig til milliarder.Hvad skal man gøre, når lægen ikke en gang er bevidst om, at han ved for lidt? Eller hvis han ikke vil udstille sin manglende viden og ringe et andet sted hen for at søge flere oplysninger?
Det er selvfølgelig et kæmpeproblem. Derfor arbejder den medicinske højskole i Hannover på et "aktivt" computerprogram, som kan anvendes i den daglige klinikdrift. På nuværende tidspunkt findes der kun databaser, hvor lægen kan tjekke oplysninger, f.eks. vekselvirkningen mellem to præparater. Det nye program kommer til at indeholde patientdata, som kan sammenlignes med den foreskrevne behandling. Ved fejl blinker en advarselslampe på skærmen med f.eks. "Pas på - overdosering".Hvem skal lægge data ind i systemet? Lægerne er i forvejen overbebyrdede.
Der bliver ikke meget ekstra arbejde. Fra næste år skal hospitalerne alligevel registrere samtlige patientdata elektronisk - og alle ordineringer bliver derfor indlæst. Det system, vi er i gang med at udvikle, trækker på disse data. Indtil dette system er søsat, hvad kan patienterne så gøre for at reducere risikoen for ordineringsfejl?
Det bedste, man kan gøre, er at tage alle de præparater, man tager, med til lægen - også håndkøbsmedicinen. Derudover skal man under alle omstændigheder fortælle lægen, hvis man tidligere har oplevet en negativ reaktion på et lægemiddel - f.eks. hududslæt eller kredsløbsproblemer. Har man det, er man nemlig i risikogruppen.
Health News 2003
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
