Fokus på skadelig medicin
|
Mange af de behandlinger, der tilbydes i sundhedsvæsenet, har ikke en dokumenteret effekt over for de sygdomme, de bruges imod.
Det gælder såvel lægemidler som metoder og materialer.
Derfor bliver det nødvendigt at undersøge de forskellige behandlinger mere konsekvent og systematisk end hidtil, hvis sundhedsvæsenet skal bringes til at fungere optimalt, mener Det Etiske Råd.
Rådet arbejder for tiden med en redegørelse om de etiske problemer i forbindelse med prioriteringen i sundhedsvæsenet og peger i denne forbindelse på i række dårligdomme i den videnskabelige dokumentation.
"For det første er det uetisk at give folk en behandling, hvis virkning man ikke har tilstrækkeligt kendskab til, fordi dokumentationen ikke er i orden. For det andet kan man ved at ophøre med virkningsløse eller ligefrem skadelige behandlinger frigøre flere ressourcer til at udføre virksomme behandlinger", siger formanden for Det Etiske Råd, Lars Nordskov Nielsen.
Antiarytmiske præparater blev gennem en årrække godkendt i mange landel ud fra teoretiske overvejelser og forsøg til behandling af patienter med rytmeforstyrrelser i hjertekamre og blodprop i hjertet. Efterfølgende har det vist sig, at flere patienter er døde med behandlingen end uden.
I Danmark anvendes flere af de antiarytmiske præparater fortsat. Lidokam og mexiletin er godkendt til forebyggelse af rytmeforstyrrelser. Flekamnid er alene godkendt til livstruende rytmeforstyrrelser, men selv med dette forbeholdt, finder Peter C. Gøtzche det betænkeligt, at præparatet er på markedet.
Et andet eksempel er strålebehandling af kræftpatienter, der har fået fjernet et bryst. Det er anbefalet af radioterapeuter, selv efter at det er påvist, at behandlingen er skadelig.
Som løsning på problemet med de ineffektive og skadelige behandlinger anbefaler Peter C. Gøtzsche oprettelsen af en stærk organisation til kontrol og vurdering af de medicinske teknologier.
Kilde: Jyllands-Posten den 10. maj 1996.
Health News 2003
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
