EU-forbrugerbeskyttelse udsætter forbrugerne for fare
|
I 1997 fjernede de tyske lægemiddelvirksomheder ca. 300 dyrepræparater fra markedet. Det skyldes EU-forordning nr. 2377/90, som forlanger, at der indføres en metode til bestemmelse af en topværdi (MRL) for hver bestanddel. Det opgav mange virksomheder, fordi alene ansøgningsomkostningerne beløb sig til 80.000 DEM pr. bestanddel - hvilket betyder, at MRL-bestemmelse kan komme til at koste millioner. Konsekvensen er, at der i dag f.eks. ikke længere findes ét eneste tilladt middel til behandling af histomonias hos kalkuner. En gang i fremtiden kan det blive nødvendigt at slå hele kalkunbestanden ned - for at beskytte dyrene.
Ved svinefedning viser der sig en lignende udvikling. På grund af resistens mister antibiotika-præparaterne Tiamutin, Lincomycin og Tylosin i stigende grad deres virkning på dysenteri. Det i sin tid effektive stof Metronidazol blev forbudt på grund af en svag tvivl om kræftfremkaldende virkning. Eftersom der vel ikke er nogen landmand, som passivt ser til, mens hans svinebesætning dør, har denne politik slået dørene til det sorte marked på vidt gab.
Formidlingen af de farmakologiske data til bestemmelse af en topværdi koster ikke sjældent flere millioner. Eftersom MRL skal bestemmes individuelt for hver dyreart, går virksomhederne kun efter tilladelser til økonomisk interessante arter. Dertil kommer også snart en økotoksikologisk vurdering. Omkostninger pr. stof: Ca. 250.000 DEM.
Eftersom også konkurrerende virksomheder har adgang til MRL-oplysningerne, er branchens tilbageholdenhed forståelig. Konsekvensen er en stærk markedskoncentration, hvor små firmaer forsvinder fra markedet. Om de nye regler beskytter forbrugeren, dyrene eller miljøet, må stå hen i det uvisse. Vinderne er spillerne på det "globale marked".
Kilde: Stein, M: Blinde Regulieringswut gefährdet Arzneimittelversorgung. DGS Magazin 1998/H.36.
Health News 2003
GOGOGemechanics
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
