Bihulebetændelse kan afhjælpes med naturmidler
|
Bihulebetændelse (sinusitis) er betændelse i slimhinderne i de hulrum, der findes i kraniet på begge sider af næsen. Man skelner mellem betændelse i kæbehuler, sibenshuler, pandehule og kilebenshule og dobbeltsidig betændelse af bihulerne. Bihulebetændelse kan have et akut eller kronisk forløb. Årsagen er virus-, bakterie- eller svampeangreb. Der går som regel en virusinfektion af luftvejene, f.eks. en forkølelse, forud for en akut bihulebetændelse.
Symptomerne er en udpræget trykkende og smertende fornemmelse i ansigt, tænder og pande, tilstoppet næse med tendens til dannelse af gulligt-grønt slim, men kun lejlighedsvis feber. En tidlig diagnose og effektiv behandling er af afgørende betydning ved akut bihulebetændelse.
Ved kronisk bihulebetændelse er smerterne ofte mindre udprægede - eller der er ingen smerter. Som regel kan man i disse tilfælde kun trække vejret gennem det ene næsebor, og der optræder et slimet eller betændt sekret. Lugtesansen kan desuden blive forstyrret - specielt, hvis der samtidig er tale om dobbeltsidede næsepolypper.
Ordforklaring: Sibenet er en kranieknogle, der bl.a. danner loft og sidevægge i næsehulen. Sibenscellerne udmunder i næsehulen ligesom næsens øvrige bihuler.
Læs om Helsebranchens stærkeste anti-betændelseskur her! Naturkuren der i årtier har hjulpet mennesker og husdyr mod alle slags betændelsestilstande.
Health News 2004
|