EU’s videnskabelige komité laver tvivlsom mistænkeliggørelse

Vi har set på en ny undersøgelse fra EU’s videnskabelige komité (SCCNEP) af lawsone fra 13. marts 2001.

Der er tale om to 13-ugers studier. Der blev undersøgt det rent kemiske stof lawsone, farvestoffet i planten henna, der typisk indeholder ca. 1% lawsone i de tørrede blade. Planten henna blev ikke undersøgt. Der blev brugt et hårfarvemiddel tilsat 1,5% kemisk lawsone, som blev testet på forsøgsdyr (mus, rotter, kaniner, marsvin), celler in vitro og bakteriestammer.

Resultater:

1. Lawsone er giftigt (skader på nyrer, formave, bloddannelse), når det indtages oralt i doser på 7-20 mg pr. kg kropsvægt pr. dag. Hvis man kan overføre dette resultat til mennesker (voksen person på 70 kg), vil det betyde, at indtagelse af 5-14 kg tørret hennaplante pr. dag har toksiske virkninger. Hennaplanten sælges kun til udvortes brug som hårfarvemiddel.       
2. Undersøgelsen kunne ikke med sikkerhed påvise, at lawsone trænger gennem huden.       
3. Mutagenitet blev konstateret i Ames-test (test af bakteriestamme) og af celler in vitro med hensyn til stoffet lawsone. Det var ikke muligt at fastsætte grænser for den sikre anvendelse af stoffet.

Det kemiske stof lawsone er efter komiteens opfattelse ikke egnet som hårfarvemiddel. Undersøgelsen udtaler sig ikke om planten henna eller dennes anvendelighed som hårfarvemiddel. Man kan hæfte sig ved, at der kun er tale om én enkelt undersøgelse, at kun det rent kemiske stof lawsone er blevet undersøgt, at dette ikke blev testet på mennesker, og at toksicitet kun er blevet påvist ved oral indtagelse. På denne baggrund ses det ikke, at der på nuværende tidspunkt kan rejses fantasifulde indvendinger mod den traditionelle anvendelse af planten henna som et hårfarvemiddel, der også må anses for langt mindre betænkelig end de alternative rent kemiske hårfarvemidler.

PS.: Det er endvidere relevant at bemærke, at så sent som i 1980 har i Danmark 1 professor, 2 overlæger, 11 læger og 1 laboratoriechef tilsluttet sig følgende (liste over navnene kan fås ved henvendelse til Natur-Drogeriet A/S):

"Man har også konstateret, at følsomhed for et givet stof kan variere meget fra dyreart til dyreart. Der er således intet i vejen for, at et stof, der forårsager kræft hos mus, kan være harmløst hos rotter, og man kan ikke ud fra et dyreforsøg slutte noget sikkert om et stofs farlighed – eller ufarlighed - for mennesker. Følsomheden for et karcinogen kan også variere inden for samme dyreart; forekomsten af lungekræft hos storrygere er et eksempel herpå. Det må også understreges, at mange af de stoffer, der har vist sig at være karcinogene for den ene eller den anden dyreart, kun er det i doser så store, at de ikke kan forekomme i praksis".

PMC – Lysegrøn information