| |
Den hemmelige opskrift på Coca Cola
|
Den ægte, originale, uforfalskede opskrift på Coca-Cola er således:
En anelse korianderolie, samme mængde olie fra orangeblomster, orangeolie (0,94 g), lemonolie (1,79 g), olie muskatnød (0,14 g). Blandes med 9 g alkohol og 5,5 g destilleret vand. Ryst det godt sammen og lad det hvile i 24 timer. Blandingen vil da skille og på toppen vil være en klar væske: den hemmelige 7X smagsingrediens.
Derefter opløses 4,88 kg sukker i den mindst mulige mængde kogende vand. Sukkeropløsningen afkøles og tilsættes 73 g karamel, 6,3 g koffein og 2 g fosforsyre.
Den tykke sirup man nu har, tilsættes 61 g limejuice, 37,8 g glycerin og 3 g vanilleekstrakt.
Når alt er blandet godt sammen, tilsættes den før nævnte 7X. Der piskes igen og fortyndes løbende med 5,5 dele koldt kulsyreholdigt vand i forhold til den øvrige blanding, indtil man ender med 50 liter Coca-Cola
Reference:
Jens Overø. Rigtig, rigtigere...? Farmaci 6(1998) side 35.
Health News 2004
GOGOGemechanics
|