Artikler: 6180  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Danskernes sygdomsfrygt belaster sundhedsvæsnet

"Jo bedre vi læger bliver til at undersøge, stille diagnoser og behandle folk for deres sygdomme, desto mere kræver danskerne at blive undersøgt og behandlet for. Og desto mere sygdomsfikserede og »syge« føler folk sig.

Det er sygehus- og sundhedsvæsnets store paradoks. Vores grænse for, hvad vi vil acceptere af ubehag og symptomer, har tilsyneladende flyttet sig," siger overlæge Morten Birket-Smith, Bispebjerg Hospital, der som leder af Danmarks første »hypokonder-klinik« behandler indbildt syge.

Overlægen erkender åbent, at samtidig med at vi får det bedre, har mange af os det værre. Og mediernes – TV’s, internettets, avisernes - stærke interesse for sygdomme og alle mulige risici er med til at give mange mennesker en stærk angst for sygdom - en helse-fobi. Omkring 44 procent af den voksne befolkning har på et eller andet tidspunkt brugt en eller anden form for alternativ behandling, og det tal har været markant stigende alene gennem de seneste 15 år. I rede tal drejer det sig om 885.000 mennesker, som ikke har nøjedes med de behandlingstilbud, det etablerede system tilbyder. Og hovedparten er kvinder, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Ifølge overlægen bruges nu op imod 20 procent af Danmarks samlede sundhedsudgifter på at undersøge og behandle patienter, som ikke lider af nogen påviselig fysisk sygdom. Det drejer sig om milliarder af kroner.

"Risikoen for, at hypokondere bliver overbehandlet i sygehusvæsnet, er stor. Nogle af dem, som i virkeligheden intet fejler, ender ligefrem med at blive opereret og får det bestemt ikke bedre af det. Nogle gange får de tværtimod yderligere komplikationer," fortæller Morten Birket-Smith.

Overlægen er på linie med blandt andre den engelske professor Simon Wesley, der i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal fortæller om det stigende antal patienter, som bl.a. bekymrer sig på grund af mobiltelefoner, genmanipuleret mad, nye virusarter, vacciner, kemikalier og kogalskab.

Især kvinder er bekymrede over de symptomer, de undersøges for. De direkte behandlingskrævende hypokondere er i klart overtal hos kvinder. Op mod 90 pct. er kvinder, og man ved ikke rigtigt, hvorfor det forholder sig sådan.

Health News 2004



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012