| |
Hovedpinemedicin
|
Det paradoksale i, at smertestillende medicin er en hyppig årsag til hovedpine og migræne, har fået hovedpineforskernes internationale selskab til at reagere. I en ny anbefaling tilråder selskabet, at læger sætter to håndfaste grænser: I løbet af en måned må patienter med hovedpine og migræne højst tage migrænemedicin som f.eks. triptaner i ti dage eller almindelige smertestillende midler som f. eks. magnyl i 15 dage.
Selv om det efterhånden er ved at være velkendt, at hovedpine- og migrænepatienter skal være forsigtige med smertestillende midler, så er det godt med klare meldinger,« siger overlæge Rigmor Jensen, leder af Dansk Hovedpinecenter på amtssygehuset i Glostrup.
Omkring en tredjedel af de patienter, der behandles på centret, kommer på grund af hovedpine, der er fremkaldt af for meget medicin. Den nye anbefaling om medicin indgår i de nye guidelines fra The International Headache Society, som bl.a. har arbejdet med at raffinere diagnostikken af de mange typer hovedpine og migræne.
Det omfattende arbejde, som har været fire år undervejs, blev ledet af Jes Olesen, professor og overlæge på amtssygehuset i Glostrup.
Health News 2004
|