| |
Stevia grøn og hvid
|
 Bladene er den del af planten, som bruges til medicinske formål (Anon, 1999). Koncentrationen af steviosid i stevia-plantens blade øges, når planten dyrkes under forhold, som sikrer sen blomstring (Brandle et al, 1998).
Alle de glycosider, der findes i stevia, er i en eller anden grad kaloriefrie sødemidler. De to vigtigste glycosider i stevia er steviosid og rebaudiosid. Steviosid udgør 6-18% af de tørrede steviablade. Det er det mest sødende glycosid, og en enkelt forsøgsrapport angiver det til at være 300 gange så sødt som sakkarose (Anon, 1999; Mauri et al, 1996; Lung & Foster, 1996). Rebaudiosid udgør ca. 1% af de tørrede blade (Melis, 1995) Andre glycosider er dulcosid (ca. 0,2%) (Mauri et al, 1996) og steviolbiosid (Kinghorn et al, 1982). Andre glycosider udgør tilsammen mindre end 0,04% (Mauri et al, 1996).
De mineraler, der findes i stevia, er kalk, jern og zink (Anon, 1999). Steroler omfatter stigmasterol, betasitosterol og campesterol (Anon, 1999). Desuden findes A-, B- og C-vitamin (Anon, 1999).
Videnskabelige beviser
Stevia er et stærkt sødemiddel, som menes at have blodsukker- og blodtryksnedsættende virkning. Dyreforsøg underbygger denne teori og viser desuden, at stoffet er effektivt til at fremme frugtbarhed og urinudskillelse, men der findes kun meget få kliniske forsøg. I et laboratorieforsøg har stoffet desuden vist sig at have antibakterielle egenskaber.
Indikationer - komplementær og alternativ medicin
Stevia anvendes ofte som kosttilskud for diabetikere. Desuden anvendes stoffet som hjertestyrkende, blodsukkersænkende og blodtryksnedsættende middel.
 Forhøjet blodtryk
Den blodtryksnedsættende virkning er blevet udforsket i et randomiseret, dobbeltblind forsøg. 250 mg tre gange dagligt viste sig at kunne sænke blodtrykket hos patienter med let til moderat blodtryksforhøjelse (Chan P, et al.: A double-blind placebo-controlled study of the effectiveness and tolerability of oral stevioside in human hypertension. Br J Clin Pharmacol 2000; 50: 215-20).
Stevia bruges som sødemiddel samt til behandling af forhøjet blodtryk og blodsukkerniveau. Der er taget patent i USA på et antihistamin-stof udvundet af stevia (Sato et al, 1999) samt en gæret ekstrakt af modne Stevia Rebaudiana Bertoni-stængler til behandling af "hudsygdomme" (Dozono, 1993). Desuden menes stevia at medvirke til at behandle fedme (Kinghorn & Soejarto, 1985).
Resume:
Stevia rebaudiana Bert. er et kraftigt sødemiddel. Glycosiderne steviosid og steviol påvirker adskillige funktioner i mitochondrierne. Den omdiskuterede blodtryksnedsættende virkning kan skyldes, at steviosid kan hæmme glucosedannelsen (Curi et al, 1986).
Antidiabetisk sødemiddel
De kaloriefrie sødestoffer i stevia er primært glycosiderne steviosid og rebaudiosid A, hvoraf sidstnævnte er sødest (Tanaka, 1997; Ishikawa et al, 1991; Yamamato et al, 1985; Planas & Kuc, 1968). Steviosid består af tre glucosemolekyler og diterpen-carboxylisk alkohol (aglycon). Små ændringer af disse glycosider kan give en bitter smag (Tanaka, 1997; Kinghorn et al, 1997).
Steviosid er 300 gange så sød som en 0,4% sukroseopløsning, 150 gange så sød som en 4% sukroseopløsning og 100 gange så sød som en 10% sukroseopløsning (Lung & Foster, 1996).
Oral indtagelse
Hyperglykæmi, vandig ekstrakt: Ekstrakt, der svarer til 5 gram blade hver 6. time eller 443,2 mg steviosid dagligt (Boeckh-Haebisch, 1992; Curi et al, 1986).
Generelt: Et acceptabelt dagligt indtag af steviosid er 7,938 mg/kg (ca. 8 gram) kropsvægt (Xili et al, 1992).
Health News 2004
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
