Kræftens Bekæmpelse misinformerer befolkningen
|
Af: Claus Hancke, Speciallæge i Almen Medicin, Formand for Vitalrådet
En observationsundersøgelse (1) på 400 midaldrende kvinder er faldet ud til fordel for kosttilskud. Det viste sig betydeligt sikrere at indtage sin C-vitamin som kosttilskud end igennem frugt og grønt, hvor der viste sig en øget risiko for brystkræft.
Dette resultat bekræfter en tidligere undersøgelse fra samme forskergruppe, hvor der også ses en risiko ved frugt og grønt (2). Hvad gjorde så Kræftens Bekæmpelse, som i årevis har tilrådet os alle at spise mere frugt og grønt.
Jo. De gjorde såmænd sort til hvidt, og gik d. 23/12-03 i pressen (Berlingske og Radioavisen) med denne undersøgelse i hånden og advarede imod kosttilskud. - Og for en sikkerheds skyld tog man lige naturmedicin med, til trods for at C-vitamin overhovedet ikke er registreret som naturmedicin.
Undersøgelsen var jo desværre faldet ud til fordel for kosttilskud, og dermed ikke politisk korrekt.
Det er igen et eksempel på, at blandt andre Kræftens Bekæmpelse misinformerer ved at fordreje det videnskabelige resultat.
Det afslører med al tydelighed, at Kræftens Bekæmpelse her er ude i et politisk ærinde, og det er en skamplet på en organisation, som bryster sig af at være seriøs. En organisation, der indsamler store beløb fra befolkningen for at finansiere den slags forskning.
Når folk kontakter Kræftens Bekæmpelses rådgivningskontorer, så bliver de advaret imod C-vitamin som kosttilskud på grundlag af denne undersøgelse, til trods for at C-vitamin er veldokumenteret til forebyggelse og behandling af cancer.
Det er misinformation.
Kræftens Bekæmpelse har misbrugt et forskningsresultat, fordi det ikke er faldet i organisationens smag.
Det giver desværre en dyb mistillid til fremtidig forskning fra Kræftens Bekæmpelses forskerhold.
1) Intake of vitamins A, C and E from diet and supplements and breast cancer in postmenopausal women. Cancer Causes and Control 2003;14:695-704. Okt-03.
2) Fruits and vegetable intake differentially affects estrogen receptor negative and positive breast cancer incidence rates. J Nutrition 2003;133:2342-2347. Juli-03.
Health News 2004
GOGOGemechanics
|