| |
Æbler og gulerødder var sundere i gamle dage
|
Hvis din mormor påstår, at æblerne nu til dags ikke smager nær så godt som i gamle dage, har hun muligvis ret. I hvert fald er de ikke nær så sunde. Nye britiske undersøgelser viser nemlig, at indholdet af vigtige næringsstoffer i frugt og grønsager er faldet drastisk siden 2. verdenskrig. F.eks. er indholdet af kalk, magnesium og kobber i grønsager faldet med mellem 25 og 75 pct. fra 1940 til 1991. Til gengæld er sukkerindholdet i frugter som æbler og pærer fordoblet i samme periode. Mineralogen David Thomas, der stor bag en af undersøgelserne, fortæller, at problemet faktisk kan være endnu større, fordi man først for nylig er begyndt at måle indholdet af essentielle stoffer som f.eks. selen og molybdæn. Forskerne mener, at den intensiverede landbrugsproduktion med brug af kemikalier, planteforædling, kunstgødning og nye teknikker går ud over afgrødernes mineralindhold.
Kilder: David Thomas, Geological society og British Food Journal
|
Så meget er ernæringsindholdet faldet
siden 2. verdenskrig
|
|
Mineral
|
Grønsager
|
Frugt
|
|
Kobber
|
76 pct.
|
19 pct.
|
|
Salt
|
49 pct.
|
29 pct
|
|
Kalk
|
46 pct.
|
16 pct.
|
|
Jern
|
27 pct.
|
24 pct.
|
|
Magnesium
|
24 pct.
|
15 pct.
|
|
Kalium
|
16 pct.
|
22 pct.
|
Vælg økologisk
Nogle undersøgelser tyder på, at både vitamin- og mineralindholdet er større i økologisk frugt end i de konventionelle afgrøder. F.eks. er indholdet af C-vitamin i en undersøgelse målt til at være 27 pct. højere, og jernindholdet til at være 21 pct. højere i de økologiske afgrøder.
Kilde: John Hopkins University.
Health News 2004
|