D-vitamin kan forebygge schizofreni
|
Til den voksende liste over gode egenskaber ved D-vitamin har australske forskere nu føjet, at D-vitamintilskud tidligt i livet kan være med til at forhindre, at voksne mænd udvikler schizofreni.
Forskere fra Queensland Centre for Schizophrenia Research Australia hævder, at såvel regelmæssige som uregelmæssige tilskud af D-vitamin i et drengebarns første leveår kan være med til at nedsætte risikoen for, at personen udvikler schizofreni senere i livet. For kvinders vedkommende har man ikke kunnet påvise nogen sammenhæng.
NB: Natur-Drogeriets D-vitamin præparater er af Ugeskrift for Læger (22. juni 2009) blevet anbefalet som Danmarks billigste.
D-vitamin - der også går under navnet "solskinsvitaminet - produceres af huden, når den udsættes for sollys. Det har længe været en kendt sag, at D-vitamin spiller en altafgørende rolle for knoglestofskiftet, og forskere over hele verden er nu i fuld gang med at undersøge vitaminets øvrige potentielle egenskaber.
En undersøgelse har for nylig fundet en sammenhæng mellem moderens indtag af D-vitamin under graviditeten og en reduceret risiko for, at barnet efter fødslen udvikler diabetes type I, som skyldes en autoimmunreaktion. Og forskere har så sent som i sidste måned offentliggjort resultater, der viser, at kvinder, som får D-vitamintilskud som en del af en multivitamintablet, har 40% lavere risiko for at udvikle multipel sclerose i forhold til kvinder, der ikke tager nogen form for tilskud.
For at belyse den rolle, som vitaminet menes at spille i kampen for at reducere risikoen for schizofreni, undersøgte forskerne en gruppe mænd og kvinder fra det nordlige Finland født i 1966 (n=9114). I løbet af disse personers første leveår havde man indsamlet data - bl.a. om hyppighed og mængde af tilført D-vitamin.
Man målte nu på primær schizofreni, psykotiske lidelser udover schizofreni og ikke-psykotiske lidelser, som var blevet diagnosticeret i 31-årsalderen.
"Hos mændene viste det sig, at et indtag på mindst 2.000 I.E. D-vitamin gav en reduceret risiko for schizofreni (RR=0,23, 95% CI 0,06-0,95) sammenlignet med lavere doser", siger de australske forskere og tilføjer, at for kvindernes vedkommende var der "ingen signifikant sammenhæng" mellem schizofrenitilfælde og hyppighed eller dosis af D-vitamintilskuddet.
"D-vitamintilskud i løbet af det første leveår har en sammenhæng med en nedsat risiko for at udvikle schizofreni hos voksne mænd. Så kan man forebygge D-vitaminmangel tidligt i barnets liv, kan man formentlig reducere antallet af tilfælde af schizofreni", konkluderer forskerne under ledelse af John McGrath.
Den samlede rapport er offentliggjort i april 2004-udgaven af Schizophrenic Research under titlen "Vitamin D supplementation during the first year of life and risk of schizophrenia: a Finnish birth cohort study, J. McGrath, K. Saari, H. Hakko, J. Jokelainen, P. Jones, M. R. Järvelin, D. Chant og M. Isohanni.
Health News 2004
|