Fiskeolie kan være farlig
|
En opsigtsvækkende norsk doktorafhandling påpeger, at det kan være forbundet med fare at spise fiskeoliekapsler med et højkoncentreret indhold af fiskeolie. Undersøgelsen viste, at høje doser af koncentreret fiskeolie (omega-3 eller n3) kan være direkte skadeligt for hjerte og kredsløb.
Odd Johansens doktorafhandling er baseret på et norsk forsøg med deltagelse af 500 personer med hjerte-kar problemer. Undersøgelsen viste, at når man gav hjertepatienter seks kapsler dagligt med højkoncentret fiskeolie - en dosis, som tidligere forsøg har fundet optimal - medførte det en fordobling af hjertekramper - angina pectoris - hos denne patientgruppe.
Det er første gang, en i undersøgelse viser, at omega-3 olie ikke udelukkende er godt for hjertet.
Health News 2004
|