| |
Hensynet til den syge eller organkannibalisme?
|
Tidligere medlem af Det Etiske Råd, forfatter og debatredaktør Marina Cecilie Roné , skrev i et indlæg i Politiken , at vi i de år der er gået, siden hjernedødskriteriet blev indført, har »læst og set og hørt utallige historier om alt lige fra stakkels komapatienter, der endelig har fået fred, til mirakuløst helbredte hjertepatienter, der springer i sjippetov med børnebørnene.« Ironien, for ikke at sige sarkasmen, er ikke til at tage fejl af, og Roné går da også straks over til det, der er hendes hovedærinde. Det afgørende ved organtransplantationer er ikke de potentielle fordele, syge mennesker måske kan få, men de byrder og ulemper, de uvægerligt pålægges:
»Men hvad er det egentlig for en situation, disse mennesker er bragt i ud over at være syge?«
»Man er blevet givet et håb, og livet er atter til at leve. Ingen kan fordømme, at noget menneske griber sådan et håb og dermed tvinges til at se bort fra, at der skal et andet menneskes tragedie til, før telefonen ringer med besked om, at man kan blive transplanteret.«
Det underforstås, at denne situation er ubærlig, for kritikken fortsætter:
»Derimod kan man fordømme et samfund, der skaber et så urimeligt dilemma.«
Lars-Henrik Schmidt siger noget helt tilsvarende:
»Jeg ønsker, at du skal dø. Det er denne fornedrende ønskehorisont, man bør beskytte den døende imod. At placere et menneske i en situation, hvor vedkommende uvægerligt ønsker det andet menneskes død, forekommer umenneskeligt«.
Den generelle påstand her er, at patienter, der ellers kunne leve mange år endnu, hvis de fik et nyt organ, alt taget i betragtning ikke gavnes af, at dagens muligheder for organtransplantation er til stede. Det ville være bedre for dem, hvis de aldrig havde hørt om muligheden, og derfor ikke håbede på den organdonation, som måske aldrig kommer, og som under alle omstændigheder kræver en andens tragedie. Hensynet til transplantationskandidater taler derfor egentlig for, at vi afskaffer organtransplantationer. Eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi se i øjnene, at vi har skadet de i forvejen hårdt ramte mennesker mere end vi har gavnet dem.
Marina Cecilie Ronés indlæg blev bragt i Politiken den april 2000.
Schmidt L. H. Den sorte gryde - spørgsmål forud for kannibalernes indtogsmarch. I: Giv mig dit hjerte - organdonationens etiske dilemma, København: Det Etiske Råd, 1998.
Health News 2004
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
