Myndighedssvigt!
|
 I mere end 40 år har Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen hindret patienter i at få noget at vide om forebyggende naturmidler, der kan afhjælpe gigt og slidgigt. For mange læger har generel foragt for naturlægemidler og kosttilskud, og deres samarbejdspartnerne har foragt for det, der forstyrrer dem i at tjene på syge mennesker.
Allerede i 1961 fremkom der relevante undersøgelser, der viste, at slidgigt og ledegigt kan afhjælpes med glucosaminsulfat, chondroitin, bruskcollagen og kostkorrigering.
For første gang har den af alle børn højt elskede Viggo-jaj-skal-skinne-maj fortalt sit livs historie. En rørende beretning om fattigmandsbarnet, der blev revykonge og Danmarks populæreste klovn på trods af en uhelbredelig sygdom.
"En dag, jeg gik på gaden i Nykøbing, det var i 1953 eller 1954, følte jeg et stik i hoften. Jeg tænkte ikke nærmere over det, men kort tid efter begyndte nogle smerter, som tog til fra dag til dag, og som især var slemme, når jeg bevægede mig den mindste smule. Bare jeg holdt mig i ro, var der ikke noget at mærke. Jeg tænkte, at det vel var lidt lumbago, og jeg tog mig ikke særligt af det.
Men pludselig en morgen, da jeg skulle ud af sengen, var det, som om en svejseflamme åd sig gennem kødet og langt ind i knoglerne på min hofte. Jeg skreg af smerte.
Efter en lang række undersøgelser blev jeg kaldt op til overlægen på Nykøbing Sygehus. Han stod med et røntgenbillede i hånden.
- Næh, Brodthagen, sagde han, - det er hverken lumbago eller tuberkulose i en knogle. Det er noget langt, langt værre: slidgigt.
Der er overhovedet ikke fjerneste spor af brusk tilbage, fortsatte han. - I hofteledet skurrer knogle mod knogle, og nerverne ligger blottede i knoglerne. De må se i øjnene, hvad det betyder: daglige meget stærke smerter, så snart De bevæger benene en smule, og det er smerter, som vi ikke i længden kan lindre. Og... ingen helbredelse er mulig, desværre...
Tiden gik, og jeg slæbte mig fra læge til læge, fra specialist til kiropraktor, jeg ville ikke slippe håbet om helbredelse.
Men alle vegne fik jeg samme svar:
- Det er imod vort princip at tage humøret fra folk, men her er intet at gøre. Vi kan operere og give Dem en sølvhofte, men så er det krykker...
I snart otte år har jeg holdt ud. Kun lidelsesfæller og læger fatter de djævelske smerter, man er dømt til med denne skrækkelige sygdom.
Ja, her har du årsagen til dummepeters morsomme, vraltende gang i manegen...
Da jeg fik tilbudet om at komme med på Cirkus Busters turné og i filmen, advarede min læge mig:
- Hvis De gør det, Brodthagen, er det rullestol, i bedste fald rullestol inden en måned...
Kunne jeg skuffe børnene?
Alle Danmarks dejlige unger, som flokkes om mig, hvor jeg end viser mig. Som har givet mig deres smil, deres lyse latter og deres små varme hænder… kan du forstå, hvad det betyder for en gammel gøgler, som ved, hvor det bærer hen...?
For første gang har min tilværelse fået mening. For første gang har jeg fået mod og kræfter til at gå lige på i stedet for at luske udenom. Alene takket være børnene...
Nu er sæsonen gået, og endnu sidder jeg da ikke i rullestolen! Og nu kender du mit liv på godt og ondt. Jeg er 60 år. Jeg vejer 240 pund. I de sidste måneder har jeg haft flere blodstyrtninger. Da vi lå i Sønderborg, var jeg nede på 33% blod. Jeg har affundet mig med smerterne, for jeg ved, at det ikke kan være anderledes.
Jo, du, jeg ved godt, at der fra nu af kun er en vej for gammelfar...
Men jeg takker Vorherre, at jeg fik lov at opleve børnenes glæde...
Gigtgruppen-Birkerød - 2004
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
