Testosteron er et hormon, som op gennem tiden er blevet kædet nøje sammen med mandens virilitet og seksualitet. Det er det vigtigste steroidhormon i testiklerne. Men testosteron er meget mere end blot et kønshormon. Der findes testosteronreceptorer i både hjernen og hjertet – ja, faktisk over hele kroppen – og testosteron spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af et sundt immunforsvar, et velfungerende hjerte, for reguleringen af humøret, de kognitive evner og blodsukkeret. Det er med til at sikre et sundt kolesteroltal, kontrollere blodtrykket, forebygge af hjerteanfald – og er endog medvirkende til at mindske af risikoen for prostatakræft.
Testosteronproduktionen hos manden starter, når pinealkirtlen, som sidder dybt inde i hjernen, afgiver luteiniserende hormon (LH), som derefter stimulerer de såkaldte Leydigs celler i testiklerne til at producere testosteron. Man regner med, at mænd fødes med 700 mio. Leydigs celler, og at dette tal falder med 6 mio. pr. år efter det 20. leveår. På trods af dette tab har undersøgelser vist, at testosteronniveauet er højest hos mænd i ca. 30 års-alderen. Derefter begynder det at falde med i gennemsnit 2 % pr. år.
Faldet i testosteronproduktionen skyldes flere faktorer end nedgangen i antallet af Leydigs celler. Nedsat reaktion fra testiklerne på pinealkirtlens signaler om at igangsætte testosteronproduktionen og dårlig koordinering af disse signaler spiller hovedrollen i tabet af testosteron. En anden grund til faldet i testosteronniveauet er, at hovedparten af den testosteron, som findes i blodbanen, hæfter sig på et protein, som kaldes seksualhormonbindende globulin (SHBG). Testosteron, som ikke hæfter sig på SHBG, kaldes fri testosteron, og kun i denne frie form har testosteron sin store indvirkning på kroppens celler. SHBG-niveauet stiger hos mange mænd, efterhånden som de bliver ældre – og specielt, hvis de er overvægtige. Efterhånden som SHBG-niveauet stiger, falder den mængde frie testosteron, som er tilgængelig for cellerne, endnu mere.
Disse aldersrelaterede fald i den samlede mængde testosteron og mængden af frit testosteron hos mænd hænger sammen med en række letgenkendelige, klassiske tegn og symptomer, som samlet kaldes andropause. Andropausen kan give betydelige problemer, som bl.a. omfatter en negativ holdning til livet i al almindelighed, manglende fokus og livslyst, stillen spørgsmålstegn ved egne værdier og ved det, man har opnået i livet, mangel på formål og retning, nedsat sexlyst, depression og endog nedsat åndsevne. Hyppige seksuelle fantasier og problemer med rejsning er yderligere problemer, som har direkte sammenhæng med den faldende mængde frit testosteron. Og alle disse problemer kan have en dybtgående negativ indvirkning på mandens psyke og forhold til andre mennesker.
Der sker desuden fysiske ændringer i forbindelse med andropausen, fx hårtab, tab af muskelmasse og stigning i mængden af kropsfedt (specielt i mave- og brystregionen). Efterhånden som muskelmassen formindskes, sker der også et fald i den generelle styrke, og risikoen for fald og knoglebrud øges. Nedgang i mængden af knoglemasse er et andet, alvorligt problem i forbindelse med faldet i mængden at testosteron.
Knogleskørhed (osteoporose) er ikke kun en kvindesygdom – op mod 30 % af alle mænd på 60 år og derover lider af knogleskørhed. Hver sjette mand vil brække hoften på et eller andet tidspunkt i livet som direkte resultat af, at knogletætheden er formindsket. Den mindskede mængde testosteron er også direkte årsag til mindre udholdenhed og formindsket ydeevne under anstrengelse – og det samme gælder mindskelse af åndsevnerne, samt koncentrations- og hukommelsessvigt.
Testosteron kan omdannes af enzymer til andre hormoner. Et af disse enzymer hedder 5-alfa reduktase. Det findes i særligt høje koncentrationer i prostata, hvor det omdanner testosteron til dihydrotestosteron (DHT). Et andet enzym ved navn aromatase findes i huden, hjernen, fedtvævet og knoglerne. Aromatase omdanner testosteron til østradiol – den menneskelige form for østrogen. Efterhånden som manden ældes, bliver mere af den testosteron, der produceres, omdannet til østradiol. Når der er for meget østradiol i kroppen, begynder det at konkurrere med testosteronet – med negative konsekvenser til følge, bl.a. prostatakræft, hjertesygdom og slagtilfælde. Unormale stigninger i mængden af østradiol skyldes for store mængder aromatase-enzym, forringet leverfunktion (ofte på grund af et for stort alkoholforbrug eller indtagelse af flere forskellige typer medicin, der ikke fungerer godt sammen), ekstrem overvægt (som øger mængden af aromatase) og zinkmangel (zink er en naturlig aromatase-hæmmer). Ud over det faldende indhold af testosteron og den øgede mængde østradiol falder også indholdet af væksthormon, skjoldbruskkirtelhormon og dehydroepiandrosteron (DHEA) under andropausen. Efterhånden som disse fald indtræffer, vil der ske store ændringer i vækst og stofskifte, som påvirker manden både fysisk og mentalt og forværrer symptomerne på testosteronmangel.
I vore dage behøver man ikke blot acceptere tegn og symptomer på andropause som en uundgåelig konsekvens af aldringsprocessen. Ved hjælp af bio-identiske hormoner og præcise måleteknikker kan man nu give hormonbehandling til mænd. Den naturlige tilførsel af testosteron sker gennem modermælkens colostrum, der kan købes som kapsler hos Matas, i helsekostforretninger og på nogle apoteker. Med det forebyggende kosttilskud Muno Colostrum kapsler kan man modvirke mangel på testosteron, progesteron, tryptofan, lysin, coenzym Q10, DHEAS mm.
Læs også
Testosteron: For lidt øger dødeligheden blandt ældre mænd
Testosteron-underskud øger risikoen for at dø
Kvinder og testosteron
For lidt testosteron øger risikoen for depression
Testosteron øger livskvaliteten hos mænd med Alzheimers
Soja – også godt for mænd
Muno Colostrum – et naturligt tilskud til vores sundhed
Ginseng kan styrke mænds seksuelle formåen
Kilder
Gouras GK et al. Testosterone reduces neuronal secretion of Alzheimer’s beta-amyloid peptides. Proc Natl Acad Sci USA 2000 Feb1;97(3):1202-5.
Hogenvorst E et al. Serum total testosterone is lower in men with Alzheimer’s disease. Neuro Endocrinol Lett. 2001 Jun;22(3):163-8.
