| |
Grise i Danmark: Der er alt for mange - og så lugter de!
|
Skal Danmarks eksport af svinekød skæres ned?
Når det kommer til grise, så er Danmark en klar nr. 1. Dette lille land med kun 5,4 mio. mennesker dyrker 24 mio. svin om året og er dermed verdens største eksportør af svinekød. Men hvor svinene betyder omsætning for nogen, så betyder det hovedpine for andre. Denne sommer har Danmarks magtfulde landbrugslobby været under en sand belejring fra en usædvanlig sammenslutning af miljøforkæmpere, dyrevelfærdsfortalere og repræsentanter fra turistindustrien.
Det er primært et spørgsmål om størrelse. Mens antallet af landbrug er på vej ned, så bliver de enkelte landbrug større og større. For 20 år siden producerede 60.000 danske landbrug ca. 13 mio. svin. Nu er der ca. 13.000 landbrug, og de producerer ca. dobbelt så mange svin. Og, hævder anti-grise-brigaden, større landbrug betyder større lugtgener: Den samlede mængde gylle fra danske svin ville på årsbasis kunne fylde 90.000 svømmebassiner af gennemsnitsstørrelse. Kurt Pedersen, som er formand for borgeraktivistgruppen "Gylleramt", siger, at han har været nødt til at lukke sin konsulentvirksomhed, efter at en ny nabo byggede en gylletank et stenkast fra hans hoveddør. Stanken gjorde livet uudholdeligt - og huset usælgeligt, siger han,. Vinduerne skulle holdes lukket selv om sommeren, og det var umuligt at hænge vasketøj op udenfor. Samtidig hævder talsmænd for turistbranchen, at den dårlige lugt vil skræmme feriegæsterne væk. Og ifølge campingpladsejerne holder campisterne sig væk.
Med hensyn til miljøet siger den danske gren af Jordens Venner, NOAH, at intensivt landbrug skader miljøet, og at grisene lider under det. NOAH ønsker at ramme svinebaronerne på pengepungen. Tyskland er største aftagerland for dansk svinekød, og i løbet af den næste uges tid vil tyske turister, der gæster de danske strande, få udleveret små foldere, som opfordrer dem til ikke at købe dansk svinekød. Landmændene ser denne boykot som værende meget tæt på landsforræderi.
Kilde: The Economist, 9. august 2003.
Health News 2004
|