Omfattende vildledning om markante luftvejsgener
|
- dokumenteret i verdens førende lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet.
For Danmark kan de canadiske helbredsproblemer have betydning i kontor- og erhvervsbyggeri, hvor ventilation med køl er blevet udbredt, efter i praksis at have været forbudt i en årrække. Det er dog ikke noget, vi ved noget om, da sagen netop ikke er undersøgt for Danmark.
Den canadiske forskning peger i retning af, at bakterie- og svamperester samt rester herfra i indeluften, der bliver ført med fra køleanlægs fugtige, kolde, fladcr, kan give flere sygedage hos ansatte. Især allergikere og rygere er sårbare. Op til 40 procent får symptomer, ifølge undersøgelsen. Ti procent alvorlige.
Ministerens nej til at se nærmere på sagen er fejlbehæftet på de afgørende punkter, viser et check med canadierne bag forskningen.
Såsom når der i ministersvaret står, at de canadiske anlæg er opbygget omkring en notorisk uhygiejnisk befugtermåtte med genbrug af befugtervand som køleluften løber igennem.
Fakta viser sig at være, at canadierne ikke bruger en sådan måtte. De bruger befugtning med steril vanddamp, ligesom i Danmark.
Stillet over for dette kan jurist Peter Herskind ikke give noget fornuftigt svar, men han fastholder, at man ikke har begået nogen fejl.
Noget af det principielle er, om man ikke alene på afgørende vis har fejlinformeret ministeren om, hvad der foregår i Canada. Men om Direktoratet for Arbejdstilsynet. med sit ekspertbagland også har fejlinformeret om, hvad der foregår i Danmark?
Helt konkret når ministerbrevet påstår, at kølet ventilationsluft ikke recirkuleres i Danmark, og det så viser sig alligevel at være tilfældet, og på lovlig vis, når vi spørger ude i branchen.
Spørgsmålet er om dette er niveauet for dansk håndtering af anerkendt udenlandsk forskning fra en ministers faglige bagland, når ministeren beder om hjælp.
Kilde: Industriens Blad, 16. november, 2004
Health News 2004
|